Sukkerchok fra Katys candyflossede verden

Der findes en slags kager, som tager sig enormt lækre ud. Man lægger villigt pengene på bagerdisken, og når man forventningsfuldt sætter tænderne i dem, er de fyldt med flødeskum og blottet for substans. Det kan godt få en og anden til at føle sig snydt. For man skal være virkelig glad for skum for at få det ned. Når man åbner Perrys Teenage Dream, som er pakket ind i billeder af Katy iklædt candy, bliver man ramt af en massiv syntetisk duft af slik. Med hendes tidligere sans for sarkasme er den logiske slutning, at det er for sjov. Overdrevet klistret. Men når man leder efter den substans, der skal supplere indpakningen af albummet, så er den desværre svær at finde. Sansen for ironi er stort set forsvundet og reduceret til "let me see your peacock-cock-cock" (Peacock) og "sun-kissed skin so hot/we'll melt your popsicle" (California Gurls, feat. Snoop Dogg). Den fungerer faktisk kun i Last Friday Night (T.G.I.F), en meget Perry'sk sang om nattelivets absurditeter. Det kandiserede album er overvejende fyldt med kliché-kærligheds-sange tilsat melodier lige så syntetiske som duften fra coveret. Det hjælpeløst elendige nummer E.T. gør, ligesom mange andre numre, intet godt for Perrys vokal, som på hendes MTV Unplugged-session viste sig som rigtig fin, især i hendes dybere register. Arrangement og produktion kunne med fordel have skrællet melodi grand prix-inspirationen af sig, hvilket måske ville gøre What Am I Living For og Hummingbird Heartbeat til spiselige sange. Men overvejende leder man, ligesom med kagen, febrilsk efter noget imellem skummet. Teenage Dream er stort set candy floss fra ende til anden. Og bevares, der er intet i vejen med tomme kalorier, men man skal altså helst nyde at indtage dem.