Arcade Fire
Tempodrom, Berlin,
tirsdag d. 31. august 2010
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Alarm! Kreativ krise!
Med et druknes hele salen i larm. Et hav af feedback, skrig og metal klaskes sammen. Min sidemand råber i ekstase : "Det her er det bedste moment i hele koncerten." Hvordan kan jeg forklare at han har ret? Det er jo egentligt bare støj.
I over seks kvarter har Arcade Fire bygget op til dette crescendo. Al deres vildskab og enorme energi kolliderer og forløser en ukendt indestængthed vi åbenbart alle lever med.
Arcade Fire er kommet til Berlin for at promovere deres tredje album, "The Suburbs". Et svagt og ofte kedeligt udspil, hvor Arcade Fire forsøger sig som et "straight" rockband. Halvdelen af numrene i aften kommer også fra selvsamme plade, og publikum reagerer måbende, som stod der "Alarm. Band i kreativ krise" på storskœrmen.
Det er ellers ikke fordi de mangler personlighed. Forsanger Win Butlers maniske blik forlanger opmærksomhed, og han styrer det ni mand store orkester igennem begivenhederne som en kultleder til vœkkelsemøde. De resterende bandmedlemmer gør hvad de kan for at bœre deres leder frem.
Scenen er en musikalsk legestue, hvor alle skifter instrumenter, og hvor intet instrument er i nœrheden, bliver der danset eller banket i gulvet. Forestil jer The Kelly Family med punkattitude. Alle indlever sig og virker til at nyde hvert åndedrag. Det er betagende at betragte og man ville ønske, man måtte vœre med til løjerne.
Det hele virker totalt spontant, men må vœre indøvet til punkt og prikke.
Den høje energi og de utroligt tight spillede sange vejer i den grad op for noget af det nye materiales svaghed. Ja, for at sige det lige ud, selv deres lortesange holder live.
Det er de gamle numre der hiver stikkene hjem. Favoritter som "Tunnels", "No Cars Go" og den helt sublime "Crown of Love", hvor bandet skruer ned for tempoet og lader denne smukke tekst om tilgivelse og kærlighed klinge ud i salen. Ikke et øje er tørt.
På den måde er Arcade Fire virkeligt et klassisk band. De tror på deres kunst og kan deres håndvœrk live.
Dog har alle jo som bekendt svagheder, og bandet udstilles i den grad når de lader Régine Chassagne synge. Hun har den slags stemme der minder om en heks på bålet. Det lyder simpelthen forfærdeligt. Man må i den grad undre sig over at de andre giver hende lov. Det skal siges at hun jo er gift med forsangeren og måske derfor har en fan. Jeg gad godt høre det interview med de andre bandmedlemmer, hvor de tilkendegiver: "Jeg får hovedpine når hun synger." Nåh, men kærlighed gør blind. Det ved vi alle.
Det skal dog tilføjes at hun er fantastisk på alle andre instrumenter hun spiller på i aften. Blandt andet er hun en habil trommeslager. Helt galt går det dog i det nœstsidste nummer, hvor hun slutter med at danse med to sløjfer rundt på scenen som en anden new age-hippie på festival. Jeg svœrger at jeg så selv Win Butler kigge ned i gulvet af skam.
Bandet redder dog noget af æren med deres største popnummer "Wake Up", hvor alle kan skråle "ohoh" og se bandet i øjnene igen.
Som enhver god fest var der plads til det sjove, det fede og det virkeligt pinlige.











02-09-10 14:42 | Besvar
02-09-10 14:58 | Besvar
""The Suburbs". Et svagt og ofte kedeligt udspil, hvor Arcade Fire forsøger sig som et "straight" rockband."
Skændsel.
02-09-10 15:14 | Besvar
02-09-10 16:19 | Besvar
Har aldrig læst en dårligere anmeldelse. Skændsel!
[Dele af dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
02-09-10 16:21 | Besvar
02-09-10 16:44 | Besvar
02-09-10 16:45 | Besvar
Egentlig er det befriende at læse fra en bramfri anmelder, der ikke på forhånd er forelsket i de canadiske indiedarlings. Det kan virkelig blive søvndyssende forudsigeligt at læse konstant rosende anmeldelser af Arcade Fire.
Og ja, Stephan har ret i at The Suburbs har mere straighte rocknumre end Funeral og Neon Bible og ja, Regine synger da særligt. Om man kan lide dét, er jo en smagssag. Personligt er jeg vild med både The Suburbs og Regines stemme, der særligt på Sprawl II er hjerteskærende.
At Arcade Fire skulle være i kreativ krise, har jeg dog ualmindeligt svært ved at se.
02-09-10 16:45 | Besvar
02-09-10 17:11 | Besvar
"Det hele virker totalt spontant, men må vœre indøvet til punkt og prikke."
Hvad betyder det?!
02-09-10 17:24 | Besvar
02-09-10 17:39 | Besvar
Men det lader da til, at anmelders anmeldelse må stå for egen regning
http://www.last.fm/event/1529545+Arcade+Fire+at+Tempodrom+on+31+August+2010
Jeg forstår egentlig ikke hvorfor Gaffa sender anmeldere afsted, til at anmelde et band / album, som de tydeligvis ikke kan lide
Det ville svare til at jeg skulle anmelde U2 eller Bono.
02-09-10 18:29 | Besvar
Om koncerten har været dårlig sjal jeg ikke kunne sige, men for søren hvor er det pubertært uinteressant og uargumenteret fra ende til anden..
Påstande som at "de andre" som den resterende del af Arcade fire så informativt kaldes, ikke tør sige Win Butler imod ift til Hans kone er jo aabsurs!!!
02-09-10 18:31 | Besvar
02-09-10 19:09 | Besvar
[Dele af dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
02-09-10 22:47 | Besvar
"Forestil jer The Kelly Family med punkattitude."
"Et svagt og ofte kedeligt udspil"
"forløser en ukendt indestængthed vi åbenbart alle lever med"
"den slags stemme der minder om en heks på bålet"
Det er guldkorn ;D. Og manden hader jo ikke bandet, han hylder deres foregående udspil og giver masser af kredit i anmeldelsen!
02-09-10 23:22 | Besvar
Giv et eksempel på en lortesang fra Arcade Fire. Eller prøv i det mindste bare at skrive en anmeldelse, der giver nogen mening i forhold til de anmeldelser, Gaffa tidligere har givet Arcade Fire.
03-09-10 09:49 | Besvar
"Med denne anmeldelse har Stephan Ullerup fuldstændigt overflødiggjort sin egen eksistens som musikanmelder. Gaffa has sunk to a new low"
Og vær så venlig at fortælle mig hvad der er grænseoverskridende i dette.
03-09-10 14:29 | Besvar
Og så kan man jo altid være enig eller uenig i disse holdninger.
Og jeg synes faktisk det giver mening at kalde "The Suburbs" kedelig og svag. I hvert fald når man sammenligner med de to første Arcade Fire-albums. I min optik er det deres svageste album så langt.
03-09-10 14:41 | Besvar
Jeg har for første gang jeg har læste nogle af de mere eller mindre svage anmeldelser på denne side, tænkt at den her anmeldelse var god. Ikke så meget om jeg er enig eller ej, men den viser en kompetence og engagement i stoffet.
Anmeldere har aldrig ret, og det har venner man har set en koncert med nødvendigvis heller ikke. Jeg husker at se Radiohead på Kid A tour'en, hvor nogle venner kaldte Radiohead for krukket fordi de ikke spillede Karma Police. For mig var det en formidabel koncert.
Bliv ved med at skrive, Stephan. Men måske ikke for Gaffa - prøv hellere Soundvenue - de har vidst nok også brug for nogle skribenter derovre.
Og hvis du bor i Berlin, som jeg gør, så nyd byen og koncerterne.
03-09-10 15:18 | Besvar
03-09-10 15:31 | Besvar
03-09-10 16:20 | Besvar
For fanden hvor er det er trist at læse.
Synes allerede Gaffa bliver mere og mere intetsigende som tiden går sin gang... Jeg gider ikke engang hente gaffa (gratis) for denne måned.
haha, som min egen lille straf for denne (lorte)anmedelse...
03-09-10 16:43 | Besvar
#19: du må være stephans lillebror
05-09-10 13:46 | Besvar
Anmeldelsen minder mig om en dårlig stil skrevet på en ungdomsuddannelse. Den svinger mellem daglig tale og mere anerkendt anmelder-sprog. Sidste linje er jeg særligt uforstående over for:
"Som enhver god fest var der plads til det sjove, det fede og det virkeligt pinlige."
Var anmelderen til en fest? Tror de andre koncertgængere, der forstod at værdsætte det i starten omtalte "moment" var til en reel koncert, og jeg tror i øvrigt kun de færreste kan nikke genkendende til, at Arcade Fire skulle have sig en kreativ krise.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.