Robyn fortsætter sin tour de force i popeffektivitet i overlegen stil

Vi er nået til anden del af Robyns ambitiøse 2010-trilogi. Og som det passer sig for den beslutsomme og selvbevidste kvinde, så holder hun niveauet, trods den høje udgivelsesfrekvens. "It is really very simple, just a single pulse repeated at a regular interval", siger en stemme på We Dance To The Beat. Som i metafiktion, hvor man gør opmærksom på, at tilskueren står overfor et konstrueret værk. Robyn formår at tænke sin musik og få den til at lette. Love Kills, Hang With Me, U Should Know Better (feat. Snoop Dogg) rykker bedre end de fleste, og selvom det virker unødvendigt at hive Snoop Dogg ind, så fungerer nummeret og dets "don't fuck with me"-tekst fortrinligt for dem begge to. Robyn opererer i et super-konstrueret univers, som er bygget af begavet musikalitet og fyldt ud med et ærligt og følsomt udtryk i vokal og tekst. Hun går fra elektronisk lyd til akustisk ballade uden at miste grebet om helheden; hun går fra fuldfed selvsikkerhed til sårbarhed uden at miste troværdighed. Robyn har poppens mainstream bag sig og med sig (der kan findes mange referencer til 80'erne, fra Madonna til Supertramp), men frem for alt under sig. Hun er niveauer over den pop, man normalt fodrer sit anlæg med.