Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Jacob Fischer
Blues

Gateway Music | Udkom 6. september 2010
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Godt jazz- og bluesudspil fra dansk trio, der dog demonstrerer, at der er plads til forbedringer

Jacob Fischer er en af Danmarks absolut bedste jazzguitarister. Ikke at man af den grund har været ved at kløjs i dokumenterende udgivelser fra hans side. Blues er bare hans andet album i eget navn, men en fin opfølger til det anmelderroste debutalbum fra 2008, Jacob Fischer Trio Feat. Svend Asmussen. Sølle to album… det er, hvad det er blevet til. Men de to er til gengæld ganske gode. Med sig på det andet jazz- og bluesalbum har Jacob Fischer Hammond-organisten Martin Schack og trommeslageren Casper Mikkelsen. Det er hans trio med dem, der på album nummer to er blevet foreviget under en koncert fra La Fontaine i København. Mest substantiel karakter har de af trioens numre, der er mest drævende. Trioens versionering af Joe Hendersons Out Of The Night er således trioens absolut bedste. Et rigtigt fedt nummer, der bare ruller og skaber optimale omstændigheder for samspil og soli. Andre kompositioner – især trioens egne – forekommer undertegnede at være lidt for svage, sammenholdt med Hendersons og eksempelvis Toots Thielemans Bluesette og Antonio Carlos Jobims Wave.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.