Black Lillies
Black Lillies
Freestyle |
Udkom 6. september 2010 | GAFFA | 1 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Bedaget lyd med kurs mod en masse irriterende compilation-cd'er
Black Lillies hed engang Universal Funk, og dengang lavede de noget elektronisk og jazzet lounge-musik og house, som tiden krævede det. Nu hedder de Black Lillies, men lyden er stadig den samme blanding af latin-jazz, Brazil-percussion, uengageret loopede beats, horn og alt for meget blues-, jazz- og funk-lal. Det er, når den elektroniske musik helt ukritisk prøver at efterligne musik frembragt på traditionel vis, at den bliver uinteressant, for så mister den elektroniske musik det, kun den kan. Den maskinelle præcision og tilhørende digitale sammenbrud og klangflader, der ikke er begrænset af instrumenters konkrete lydmæssige potentialer. Her får vi så serveret kedelig etno-house (Cannonball), samba-klichéer (Between The Lines, Searching) og allerværst sløv og kedelig røvballe-blues på I Need A Little Time, hvorpå Rhodeset og guitaren kappes om at lire flere standardiserede almindeligheder af, end der høres under talerne til en konfimationsfest i Nørre Vorupør forsamlingshus. Serenity now!







09-09-10 16:17 | Besvar
Der er aldrig nogen der har påstået at det er elektronisk musik, vi prøver ikke ukritisk at efterligne traditionel frembragt musik.
Vi prøver bare på at lave noget musik vi godt kan lide.
Det er der heldigvis osse andre i udlandet der kan lide,se venligst nedestående.
Nu har jeg aldrig været i så fjerntliggende egne som Nørre Vorupør forsamlingshus, men du må tydeligvis have dårlige minder derfra, siden du bruger det som sammenligning.
Hvorfor overhovedet anmelde musik man ikke kan lide/forstår.
Tonny.
Black Lillies.
Stunning album! Amazing arrangements and packed with wonderful ideas and playing. This is has class written all over it.
(Craig Charles Funk & Soul)
It's an amazing release. Cool Deep and Ethereal Jazz for my pleasure!
Simone Vimercati (Jazz It Up Radioshow)
This is a kind of very cool chillout, downtempo summer album, gentle, comptemporary and deep at the same time.
DJ Jouls (Paris DJ's)
http://www.parisdjs.com/index.php/post/Black-Lillies
10-09-10 14:11 | Besvar
nu har jeg ikke hørt jeres musik, men det virker da en anelse småligt at blive så pigefornærmet over en dårlig anmeldelse. I kan ikke forvente, at jeres musik falder i alles smag, så hvorfor ikke bare glæde sig over de gode anmeldelser og ignorere de dårlige? Så smut i en tur til udlandet og spil for dem, der kan lide jeres musik der.
og btw, så har anmeldere ikke altid ret. Se bare på Sex Pistols f.eks., dem hadede anmelderne også, men de må da siges at have haft en eller anden form for succes.
24-09-10 14:44 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.