Forfriskende low-key-fortolkninger af heavy metal-klassikere

De kalder det selv lounge-metal, og det er egentlig meget rammende. Det andet album fra Gøteborg-trioen Hellsongs er igen low-key, akustisk prægede fortolkninger af en stribe notoriske heavy- og thrashmetal-sange. Angiveligt fik guitarist Kalle Karlsson ideen til fremgangsmåden som 16-årig, da han hørte Billy Corgans Zwan lo-fi-fortolke Iron Maidens The Number Of The Beast og blev blæst væk over, hvordan det løftede nummeret. Hellsongs kan analyseres tilsvarende: Løfter disse bløde versioner de allerede hyldede originaler? Ja, de gør. Dvæl særligt ved den i dette tilfælde divaprægede I Wanna Be Somebody (W.A.S.P.) eller United (Judas Priest).

Desværre holder albummet ikke niveauet fra det decideret fremragende debutalbum Hymns In The Key of 666, hvor særligt bidragene: We're Not Gonna Take It (Twisted Sister), Breaking The Law (Judas Priest) og Seasons In The Abyss (Slayer) skilte sig ud. Sangene er generelt friskere og mere tempofyldte denne gang, hvilket er ærgerligt. Hellsongs rammer bedst, når de er skrøbeligt enkle, men endnu engang må disse mor-godkendte versioner anbefales et lyt.