Jubilerende indie-pionerer holder fanen højt

Det er 20 år siden, at The Charlatans udgav debuten Some Friendly. Et fremragende album, hvor de med indlevelse sammensvejsede starthalvfemsernes britiske ravescene med langtidsholdbare lån fra indierocken. Bandet fejrer deres jubilæum med Who We Touch og viser, at deres overlevelsesinstinkt har sin berettigelse. The Charlatans holder musikalsk et ungdommeligt niveau og står stærkere, end nogen kunne have håbet på med deres 11. album, med Youth bag roret som lydtekniker. På My Foolish Pride og Intimacy dyrker bandet deres forkærlighed for tressernes Motown-scene, mens den velsyngende Tim Burgess guider os en tur gennem mørket på Smash The System. På Sincerity og Trust In Desire leverer The Charlatans deres signaturstreg, det brusende Hammond-orgel og pulserende bas så vitalt, at tiden føles henført til indiescenes storhedstid. Og når Tim Burgess fastslår "A Hero never dies", har han ret. The Charlatans lever i bedste velgående og virker langt inde i karrieren ganske udødelige.