Kiloton
Language Lost
Urlyd |
Udkom 26. september 2010 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Smukke, knitrende klangflader, som desværre flyder en anelse ud
Kiloton sidder omgivet af elektronisk udstyr i sin lejlighed i Nordjylland. Med udgangspunkt i brudstykker og klangflader af alverdens radiostøj hentet til Danmark via en kortbølgeradio skaber han et ambient og drivende poetisk musikalsk udtryk, som på Language Lost akkompagneres visuelt af billedsider skabt af Impulskontrolle, Plasmarella og Motorsaw. Billedsiden er abstrakt, flydende og stiller skarpt på små detaljer, meget som musikken gør det, og der er ingen tvivl om, at det tværæstetiske samspil er fint. Det, der til gengæld er problemet med Language Lost, er, at udtrykket er så rent, at det ender med at forekomme lidt stillestående. Der er en anelse melodiske elementer i de mange lag af diskret støj, så det er måske nærmere en smule rytmik, man savner – ikke nødvendigvis i form af trommer, men måske bare i form af en mere rytmisk opklipning af de mange fine lydkilder, som udgør Language Lost. Ikke at der er noget galt med ambient poesi, men kontraster er også godt.
Bonusinfo: Language Lost udgives som en lp/dvd, men kan også downloades gratis og aldeles lovligt under en Creative Commons-licens.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.