Trentemøller: Store Vega, København

Trentemøller, Store Vega, København

Trentemøller: Store Vega, København

Anmeldt af Jesper Buhl | GAFFA

Mørket har sænket sig over Store Vega, og i et godt stykke tid har diskret, men ildevarslende ambient lydt fra den mennesketomme scene. Det anes på små skift i musikken, at nu starter koncerten snart. Publikums spænding op til premieren på Trentemøllers nye verdensturné kan nærmest mærkes som en elektrisk ladning i det gamle, socialdemokratiske rum. Et sted i mørket er der en øl-bøv, der råber "fisse".

Første nummer er den majestætiske The Mash & The Fury, som også åbner The Great Wide Yonder. Mellem de massive basdroner og voldsomme guitarbredsider er der også en poetisk skønhed, leveret effektivt af bandet bag et gardin af brune stofstrimler, som er oplyst dramatisk bagfra. Ingen tvivl om, at The Knife- og Fever Ray-koncertæstetikken har skabt nye standarder for teatralsk sceneoptræden. Gardinet sænkes langsomt, mens bandet øger guitarstøjniveauet betragteligt. Der er ligesom skruet op for både det elektroniske og det støjet rockende i liveversionerne denne aften, og det er absolut klædeligt.

Lyden denne aften var fin, men høj, og klædte Trentemøllers blanding af poetisk melankoli, rock-æstetik og pumpende festlige techno-indslag, også da vi fik et af koncertens mere stille numre, … Even Though You're With Another Girl, som syntes at have en ekstra jazzet kant, og som leveredes smukt af sangerinden Josephine Philip, som mange måske kender som Yvonne Coco fra JaConfetti. Det var en tydeligt gennemarbejdet og gennemøvet koncert, publikum fik serveret. Der syntes at være en rød tråd i koncertens svingninger mellem det melankolske og dystert, filmisk rockede og det udadvendte og festligt techede, og det velspillende band virkede ikke blot som Trentemøllers til lejligheden indlejede marionetter. Trentemøller VAR et band i aften, og det er både sympatisk og effektivt på en scene.

Sycamore Feeling, som bestemt ikke er denne signaturs yndlingsnummer på Into The Great Wide Yonder, virkede bedre live, og det på trods af et teknisk kiks med et instrument, der lavede feedback og truede med at ødelægge Marie Fiskers koncentration. Sangerinden fik dog vendt det truende nederlag til en sejr, og den mere hårdtpumpede liveversion, som sine steder endog flirtede en anelse med trancens æstetik, viste hvordan man sagtens kan kombinere melankolien og festen uden at give køb på begge dele. En sejr for Trentemøller og en sejr for kunsten at arrangere et nummer.

Den nærmest pik-rock-agtige basgang på Vamp, som stammer fra debutalbummet The Last Resort, gjorde, at vi midt i koncerten var faretruende tæt på at ende som gidsler foran et band, der var i gang med en pågående boogie-rock-jam. Det nummer fungerer netop, fordi det hele tiden befinder sig på kanten mellem det groovy og det gumpetunge og den spændingsfyldte kapgang på en knivsæg var lige ved at tippe over. Heldigvis reddede trommeslageren Henrik Vibskov den på stregen med funky og nærværende spil. I samme åndedrag skal det nævnes, at Mikael Simpson og Lisbet Fritze på guitarerne og sangerinderne, som også talte Solveig Sandnes, som sang Tide, hele aftenen leverede varen upåklageligt.

Koncerten sluttede med et crescendo bestående af Take Me Into Your Skin, hvis oktavbas straks satte gang i dansefødderne og i begejstringen hos publikum, og den begejstring blev kun større, da bandet gav os en frådende vild version af surfmonstret Silver Surfer, Ghost Rider Go!!!. Publikum tog trofast del i klappestykket, og der blev klappet endnu mere, da bandet herefter forlod scenen. Faktisk blev der klappet så meget, at vi fik et ekstranummer.

Mikael Simpson indledte ektranummeret med stærkt forvrænget blues-mundharpe hen over dystre strygere. Det viste sig at være introen til hittet Moan, som vi fik i en virkelig fin version, hvor Josephine Philip fint gik i veninden Ane Trolles fodspor, og bandet med eminent samspil satte et flot punktum for en vellykket, festlig og poetisk koncert, der lover godt for den kommende verdensturné.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA