Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Ayoe Angelica
Dandelion

Playground Music | Udkom 8. november 2010
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
5,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
  WiMP   iTunes    Spotify

Der er smukke øjeblikke på Ayoes Dandelion

Det hele åbner overbevisende med nummeret Be My Marionette. I et malerisk univers, hvor harmonika, bas og keys skaber stormfulde uroligheder, præsenterer Ayoes vokal sig som den sikre guide gennem musikken. Ayoe og hendes musikalske partner Mads B. B. Krog fortsætter ind i den skæve lounge-lækre Cupid, som med sin elektriske guitar igen giver musikken den kant, der i samspillet med Ayoes blide soul-pop-vokal får det hele til at gå op i en højere komplementarisk enhed. Derefter daler niveauet en smule, men der er højdepunkter som saxofonen på Boring Details Of Misery (den havde været perfekt på lydsiden til Mad Men) og Slowly Burning Bridges, som lyder af lige dele Moloko og Caroline Henderson. Desværre falder koncentrationen og fascinationen gennem de mere ordinære numre som Plenty More Fish, I'll Find My Own Way Back og Climbing That Agenda Of Mine, som mest af alt lyder af corny amerikansk-chickflick-soundtrack. Når udfordringerne i samspillet mellem musik og vokal forsvinder, mister Ayoe grebet om den guidede tur. Det er sværere at få øje på hende, og man har egentlig heller ikke brug for det. Men der er fine, rigtig fine øjeblikke på Dandelion.

Følg Ayoe Angelica tryk på hjertet

JBL Nite åbner på Bremen
15-02-2011 (nyhed)
Ayoe Angelica: I'm Amazed
13-07-2008 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.