Michael Jackson
Michael
Sony Music |
Udkom 10. december 2010 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
3,07 stjerner i snit (efter 14 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Ikke en konge værdigt
Sony skulle eftersigende have betalt The Jackson Estate (TJE) ikke mindre end 250 mio. dollars for fortsat at kunne stå for Michael Jacksons udgivelser efter hans død. MJ holdt sig fra at udgive plader i otte år, men samtidig var han åbenbart dygtig til både at jamme, skrive og indspille mere eller mindre færdige numre med udvalgte venner. Nu kommer så, ifølge Sony, det album, som Michael ville have udgivet, og de har ikke sparet på omkostningerne for at få de folk med, MJ selv havde valgt til at gøre numrene færdige. Men det gik allerede helt galt, da de lancerede første single Breaking News d. 7. nov. i år online. Sony og TJE har åbenbart ikke kunnet få hænderne ned af begejstring. De havde simpelthen genoplivet MJ fra de døde, men de mest dedikerede fans afslørede hurtigt, at de havde skabt et monster. The shit hit the fan.
MJ's egen nevø twittede, at det stensikkert ikke var hans onkel, som sang. Anklagende fingre pegede mod den pt. førende MJ-efterligner Jason Malachi, altså JM. Som bare alligevel slet ikke kan sige Hiii Hiii som kongen. Banditterne skulle eftersigende være den søde Cascio-familie, som MJ selv kaldte sin anden familie, og hos hvem han ofte lavede musik. Cascio-familien skulle have afleveret (solgt) 10 demoer til TJE, hvoraf tre er blevet valgt til albummet. Hvor MJ's mest velinformerede og kritiske fans påstår, at der klart er tale om en eller flere dårlige MJ-kloner. Den C "Tricky" Stewart-producerede Keep Your Head Up kunne snyde selv mig, men føromtalte Breaking News og Monster narrer mig ikke. Ligegyldigt hvor mange ekspert-udsagn, Sony disker op med. Pinligt, grisk og uværdigt.
Teddy Riley, som har produceret de to sidstnævnte, indrømmede i et interview, at han ikke er blevet betalt og forlod opgaven. MJ's nevø twittede, at Riley havde påtaget sig producer-opgaven i håb om, at der skulle lande "et ægte" MJ-track på hans skød, hvilket der også gjorde, da han fik Hollywood Tonight. Et udmærket nummer, som ikke kom med på Invincible-albummet, og som udføres på typisk Riley-manér. Hans egne to historie-linjer på nummeret virker dog malplacerede.
Er det så bare et sminket lig, eller får man noget for pengene? Bortset fra de skammelige efterligninger får man nogle glimrende MJ-numre i doowop-inspirerede (I Like) The Way You Love Me. En demo fra 2004, som Theron "Neff-U" Feemster har færdiggjort brillant. (I Can't Make It) Another Day er albummets stærkeste spor. Skrevet og produceret af Lenny Kravitz. Endnu et nummer, som ikke kom med på Invincible-albummet, og som Lenny selv udgav i 2004 under navnet Storm featuring Jay-Z, men denne udgave, som Lenny har lagt nye trommer, guitar og kor på, er suveræn og burde være første single.
I stedet blev det den tyndbenede duet med Akon, Hold My Hand indspillet i 2008. Et nummer, som er mere Akon end MJ, og videoen dertil ligner en Benetton-reklame feat. MJ som den sorte Jesus. Come on. Så er der to ganske udmærkede numre, som ikke kom med på Thriller-albummet. Up-tempo-sangen Behind The Mask helt tilbage fra 1979 og balladen Much Too Soon. Det nyeste nummer er den smukke ballade Best Of Joy, som MJ planlagde at gøre færdig i 2009. Prøv lige at sammenligne vokalen på dette nummer med en af efterligningerne. MJ var sgu i topform, da han gik bort. Men vi får nok kun disse ægte perler, han efterlod, drypvis over de næste syv år, så Sony og TJE kan tjene mest muligt. MJ har også lavet en del numre med Will.i.Am og Black Eyed Peas. De sigtede efter at lave et nyt Off The Wall, men har klogeligt valgt at låse disse numre inde i en bankboks.













14-12-10 09:07
14-12-10 11:08
Mvh Ole, GAFFA
14-12-10 15:22
15-12-10 01:14
http://www.michaeljackson.com/us/news/listen-entire-michael-album
Ikke særligt godt, nærmest kedeligt, "Michael" får selv "Invincible" til at fremstå som en god plade (Hvilket den ikke er). 2** til "Michael" fra mig.
Sjovt nok er "Breaking News" et af de bedste numre efter min mening, et nummer som jeg hører at mange ikke bryder sig om.
Balladen "Hold My Hand" vinder ved flere gennemlytninger, men mærkeligt og lidt uortodokst at starte albummet med lige det nummer, en ballade.
Men sangene er som på "Invincible" for meget standard formula, de når slet slet ikke højderne fra Thriller, Bad og Off The Wall.
2 ud af 6. Der mangler gode sange på "Michael", man kan høre det er outtakes, demoer som ikke har så forfærdeligt meget at byde på. Skuffende.
15-12-10 16:25
15-12-10 18:26
15-12-10 19:44
"Keep Your Head Up kunne snyde selv mig, men føromtalte Breaking News og Monster narrer mig ikke. Ligegyldigt hvor mange ekspert-udsagn, Sony disker op med."
Breaking News og Monster er simpelthen lavet for at narre dig? Javel...
Påstår Sohail, at Sony har fået en Michael Jackson-soundalike til at synge disse numre? Sohail skulle hellere logge af Internettet og lytte til de albums han modtager med FRISKE ører, og lade være med sidde og læse rygter på gossip-sites og wikipedia. Hans mening er totalt farvet allerede før hans skal anmelde. Det er jo en totalt upersonlig anmeldelse, som er farvet af mildest talt usmagelige og ubekræftede rygter.
"MJ's egen nevø twittede, at det stensikkert ikke var hans onkel, som sang."
- OK... Hans mening må jo selvfølgelig veje noget tungere end Sonys ekspert-udsagn. Jeg kan godt forstå, at hans "twit" vejer tungt i din anmeldelse af albummet. Det er ligesom når man analyserer telefon-opkald i retssager - så spørger man altid mistænktes nevø til råds. FBI's lydeksperter, f.eks, kender jo ikke mistænkte personligt.
Det er simpelthen useriøst.
Skriv en værdig anmeldelse af pladen, og skriv derefter en artikel om den fjollede konspirationsteori, og spørg redaktøren om han vil trykke den, så I for alvor kan synke ned i det laveste dybeste dynd.
Alle de dér usaglige spekulationer hører ikke hjemme i en "anmeldelse", og det er totalt tydeligt, at du har alle dine "teorier" andre steder fra. Hvis du som en total overraskelse havde fået cd'en ind ad døren, og ALDRIG havde hørt om den før, så ville du aldrig have skænket en tanke, at alle numre "ikke var Michael". Det er KUN fordi du i forvejen har siddet og læst skabagtige digterier og spekulationer på de mest useriøse sider på nettet. 95% af ovenstående "anmeldelse" kunne jo være skrevet uden at anmelderen havde hørt en strofe fra pladen!!!
Jeg synes det er ærgeligt, at en Gaffa-anmelder springer med på denne vogn uden sin egen kritik.
17-12-10 11:22
17-12-10 11:22
17-12-10 15:44
17-12-10 20:11
19-12-10 21:52
19-12-10 23:35
Du synes "det er en fin anmeldelse, rent indholdsmæssigt"? Det er det IKKE. Hvis Sohail havde en blog, hvor han kunne skrive frit fra leveren om ting der interesserer ham, så ville det være fint nok. Men dette skulle være en ANMELDELSE, og det er det ikke.
Det er en konspiratorisk og paranoid smædekampagne, skrevet af en "anmelder" som allerede havde bestemt sig før han havde hørt pladen.
21-12-10 14:20
Lytter man til tendenserne Jason Malachi har på sangen Let Me, Let Go og sammenligner det med de 3 sange... så er der god grund til at betvivle disse 3 omtalte sange.
21-12-10 17:24
Hvis man får løn af Sony er man vel ikke fri til at komme med objektive kommentarer om Sony produkter?
28-12-10 12:00
Jeg er også meget enig i at jeg ikke fik særlig meget at vide om pladen i denne artikel/anmeldelse. Til gengæld fik jeg lige opsummeret de 4 artikler der har været på Gaffa om hvorvidt det er Jackson der synger.
Jeg var ellers lige så glad for at se en lang anmeldelse, men ingen gang de sidste to afsnit (som er hvad en normal anmeldelse fylder herinde), holder sig til at tale om albummet og musikken. Øv.
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.