Nanna Øland indfrier de høje forventninger med flot, farverig og eventyrlysten toer

Forventningerne har været høje til Oh Lands anden langspiller. Det store udland har fået øje på den danske sangerinde, og dette hendes selvbetitlede andet album udgør også hendes internationale debut. Heldigvis kan hun med sindsro sende denne fremragende plade på gaden. Åbningsnummeret, Perfection, byder med sine varme strygere, lette klokkespil og pågående beat i samråd med Nanna Ølands smukke vokal velkommen til Oh Lands univers af skæv, sprudlende og smittende pop. Der er skelet til kollegaer som Björk, CocoRosie og ikke mindst Bat For Lashes, men heldigvis uden kedelige tilbøjeligheder til at kopiere forbillederne. På Break The Chain får elektronikken mere plads, hvilket klæder lydbilledet, mens den uimodståeligt poppede Voodoo nok skal gå hen og blive en ny Son Of A Gun.

Øland er ikke bange for at flirte med det store drama i numre som Lean og Wolf And I, hvor hun uden at blinke føjer melankolsk tyngde til sit andre steder så poppede og alfeagtige univers. Kedeligt er det ikke. Det tungsindige og det opløftende føres på forbilledlig vis sammen i Human, der bliver en effektiv overgang til den listige og ganske smittende poptrilogi, som White Nights, Helicopter og We Turn It Up udgør, før albummet ebber ud i den mere stilfærdige, men melodisk stærke Rainbow. Forventningerne er indfriet med en flot og farverig plade, der fremstår befriende helstøbt trods sin eventyrlystne natur.