Manchesters forgyldte bysbørn leverer musikalsk perle i femte hug

"Walking on walls, stealing booze / and hour long hungry kisses / and nobody knew me at home anymore / Build a rocket boys". På Lippy Kids fra Elbows nye fuldlængde-udspil Build A Rocket Boys! kigger sanger og sangskriver Guy Garvey tilbage på den rodløshed, der var en del af hans ungdom. Et tilbageblik, han mindes som de gyldne stunder. Ser man det i et større perspektiv kunne titlen på Manchester-bandets femte udspil nemt hentyde til, at bandet først opnåede større succes med forgængeren The Seldom Seen Kid, der vandt den eftertragtede Mercury Music Prize for bedste album foran favoritter som Radiohead og Adele. Elbow leverer i femte hug dét mesterværk, de altid har haft i sig, og det er uden at give afkald på deres særegne blanding af art-og progrock.

Genialt bruger bandet et sagte rhythm'n'blues-anslag hele vejen igennem åbneren The Birds og får nummeret bygget op til et storladent opus mod slut. With Love lyder som en futuristisk salsa med totaktsbas og det berigende Hallé Youth Choir, der blæser omkvædet op med ynde. På Neat Little Rows sætter en riffhuggende guitar sit aftryk, mens Guy Garveys forvrængede vokal ligger søsygt ind over lydbilledet. Elbow spiller på det meste af albummet med en sjældent hørt sårbarhed, der får sange som The Night Will Always Win, The River og den fantastisk smukke afslutter Dear Friends til at udfolde sig som rene hymner. Elbow overgår atter sig selv. Build A Rocket Boys! er underspillet melankolsk sensibilitet, hvor de mange spændende musikalske lag gør albummet til en stor lytteoplevelse fra start til slut.