Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Thurston Moore
Demolished Thoughts

Playground Music / Matador Records | Udkom 23. maj 2011
Anmeldt af Finn P. Madsen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,60 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Støjrock-kongen i behageligt afdæmpet format

Afsenderen er ikke til at tage fejl af. Den lidt halvsløve hallucinerende vokal og de stødende guitarrundgange tilhører Sonic Youths guitarikon Thurston Moore. På hans tredje og bedste soloalbum til dato fås det kendetegnende lydbillede dog bare i mere afdæmpet form. Moore gør denne gang brug af vennen Becks producerassistance. Det kunne nemt være endt som en gang hjerneblæst hippiefolk med mere streg under Loser end Moore. Grundsporerne til Demolished Thoughts er da også indspillet under mere eller mindre vanvittige forhold, hvor Beck har spillet ud med en pæn portion tossestreger.

Brægende får, bjældeklang, en blaffetur i en sekscylindret Triumph og en tur på forsædet af Russell og Ron Maels (Sparks) sportsvogn er blot nogle af de scenarier, støjrockkongen blev udsat for. Det taget i betragtning er Demolished Thoughts utroligt velafbalanceret som på de to lean back-akustiske Illuminine og Circulation. Violinisten Samara Lubelski sætter sit præg på den nervedirrende Blood Never Lies, der med drone-agtig effekt suger lytteren ind. Selvom Thurston Moore tager sig en slapper på Demolished Thoughts, har han ikke glemt sine rødder inden for post-og artrock. Han maler bare med en mindre pensel denne gang.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.