Vellykket og fornøjelig stiløvelse fra d’herrer Burton og Luppi med venner

Meget kan man sige om den gode Danger Mouse, men det ville være en skam at beskylde ham for at være kedelig og ensporet. I denne sin ikke mindre end sjette duo-konstellation har Brian Burton slået de musikalske pjalter sammen med den italienske komponist Daniele Luppi og lavet en storstilet blockbuster af et album, der tager udgangspunkt i de to herrers passion for klassisk italiensk filmmusik. Resultatet er heldigvis ikke blevet en samling Morricone-pasticher – selvom der bestemt er musikalske hilsner til den store mester - men et lækkert og fornøjeligt over the top pop-album.

På vokalsiden finder vi blandt andet bidrag fra ingen ringere end Norah Jones og Jack White, der begge leverer ypperlige præstationer. Særligt Whites The Rose With A Broken Neck, The World og den vidunderligt desperate Two Against One skal fremhæves. Der er kun enkelte halvdøde perioder på albummet, og de mange interludes og instrumentale numre er af lidt ujævn kvalitet. Det går desværre en smule ud over det samlede helhedsintryk af denne ellers absolut glimrende plade, hvis krystalklare produktion man bestemt må kippe med cappelloen for.

Rome er, når den fungerer bedst, både lækker, frisk og fyldig som en god italiensk rødvin, hvor et væld af musikalske nuancer krydderier står i kø for at indhylde lytteren i lidenskab, drama, humor og romantik. I al sin vellyd og store kompositioner bliver Rome alt i alt et dejligt varmt bekendtskab, i selskab med hvilket man roligt kan gå foråret og ikke mindst mangt en lun sommernat i møde. Salute!