Livsbekræftende dommedagsrock fra Islands bedst bevarede hemmelighed

"He who fears death cannot enjoy life" lyder budskabet repetitivt fra albumdebuterende Dead Skeletons i den mægtige åbner Dead Mantra, mens en dronende og krautrocket støjshuffle gjalder derudad med bjælder, horn og feedende guitarer. Det lyder som dommedagsmusik, men er yderst livsbekræftende. Ikke mindst fordi mantraet og livsanskuelsen kom til frontmanden, den islandske multikunstner Nonni Dead, efter at han i 1994 blev diagnosticeret med hiv. 

Åbneren, der blev udsendt som single for to år siden på Anton Newcombes label og spået en stor fremtid af Alan McGee, er blot én ud af de 12 psykedeliske perler, der runger ud af højttalerne på dette prægtige værk. På den chantende Om Mane Peme Hung er vi ude i en svimlende buddhistisk boogie. Og på Live! lyder det, som om hele herligheden er kørt igennem Martin Hannetts mikserpult. 

Som en sort askesky omhylles man af den syrede spiritualitet, og først når man har overgivet sig til det opslugende tranceridt, løftes man ind i lyset. Ikke siden Spiritualized proklamerede Ladies And Gentleman We Are Floating In Space har det været lige så givende at blive slynget rundt i en psykedelisk dødsdrom. Og det 72 minutter lange magiske syretrip er ikke bare til at blive dybt afhængig af, det kan meget vel vise sig at blive årets største albumoplevelse.