Anmeldelse / Live / Søndag d. 29-05-2011 kl. 18:35

Jenny Hval
Spot Festival, Filuren, Aarhus,
lørdag d. 28. maj 2011

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: David Bust www.davidbust.dk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Spændende musikalske og tekstmæssige nuancer i sneglefart

Arkivfoto

Inden Jenny Hvals koncert på Filuren lænede jeg mig ind over den lave scene for at tjekke sætlisten. Der stod fem titler. Med andre ord: Enten var sangene lange, eller også var koncerten kort. Eller også havde hun afsat tid til megen snak mellem numrene.

Det skulle vise sig at være førstnævnte, der var tilfældet. De fem numre tog i alt 35 minutter at få afviklet uden nævneværdige pauser mellem sangene. Sangene var med andre ord lange, og langsomme. Men det passede faktisk glimrende til det sene tidspunkt midnat efter lørdag, hvor en og anden nok var lettere smadret af to dages intensiv festival, og størstedelen af publikum sad ned, uanset om det var på stole eller på gulvet.

Jenny Hval havde medbragt en elektrisk guitarist og en trommeslager/slagtøjsspiller, mens hun selv spillede skiftevis akustisk og elektrisk guitar og betjente diverse præprogrammerede effekter fra diverse pedaler. De afdæmpede sange var ganske minimalistiske, med få, men virkningsfulde slag på forskellige typer slagtøj og stemningsfulde effekter fra den elektriske guitar.

Fokus var derfor på Jenny Hvals tekster og særegne stemme. Den er vidtspændende og kan nå højt op, så det nogle gange minder om, ja, hvalsang. Andre gange er den dyb og mere reciterende og giver i de forskellige lejer associationer til så forskellige kunstnere som Elizabeth Fraser (eks-Cocteau Twins, lys stemme) og Laurie Anderson (talesyngende). Helt så stilsikker som disse to kunstnere er Jenny Hval dog ikke, og vokalen rammer også af og til lidt skævt, men absolut inden for rimelighedens grænser.

Når Jenny Hval synger i det høje leje, er det svært at opfange, hvad hun synger, men når hun reciterer, kan man sagtens følge med, og her var ordene nogle gange råt for usødet: "I rub an electric toothbrush against my clitoris", lød det eksempelvis i "Engines In The City". Interessant...

Jenny Hval optrådte også på Spot Festival tilbage i 2009, under aliaset Rockettothesky. Dengang fik hun beskedne én stjerne af en af mine GAFFA-kolleger for en koncert, jeg ikke overværede. Årets koncert var absolut udmærket uden at være skelsættende. Med andre ord: En typisk firstjernet oplevelse, hvis man ellers var indstillet på en koncert i sneglefart – men med masser af spændende musikalske og tekstmæssige nuancer.