Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Patrick Wolf
Lupercalia

Universal Music / Mercury Records | Udkom 20. juni 2011
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Himmelske popbrag og lunkne luftkasteller

På dette femte album fra den 27-årige britiske popmager bydes der igen på vanvittigt bedårende popmelodier, men samtidig også mangel på den gennemgående røde tråd, der har gjort bagkataloget til en stor lytteoplevelse.

Blandt de himmelske popbrag finder man de tre singleudspil The City, House og Time Of My Life, der er blandt noget af det fineste, Wolf har kreeret, samt det lille barokke intermezzo William, der gerne måtte have varet længere end sølle 51 sekunder. Men så er vi også ved at være der med de rigtigt mindeværdige momenter, for resten af pladen lider under en næsten ubærlig sentimentalitet, hvor sange som for eksempel The Days og Slow Motion søbes til i klæg croon og strygere.

Nu behøver pop ikke nødvendigvis at være sofistikeret for at være forførende, men som helhed mangler Lupercalia noget af den forfinede finesse, der kendetegner Wolf som komponist. For ligesom hos den stilmæssige storebror Rufus Wainwright ender de mange ambitiøse og ublufærdige anstrengelser en sjælden gang imellem med blot at blive anstrengende.

Følg Patrick Wolf tryk på hjertet

Patrick Wolf til Vega
21-06-2011 (nyhed)
Patrick Wolf: The Bachelor
30-05-2009 (anmeldelse)
Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Time Of My Life er helt fantastisk. På højde med Hard Times!
0
Jeg synes netop - i modsætning til anmelderen -, at den røde tråd går fint igennem albummet. Det er fine popmelodier, der måske ikke fanger ved første gennemlytning, men lidt efter lidt sætter de sig fast. Jeg kan virkelig godt lide modsætningen mellem The Bachelor og Lupercalia, som er meget lysere og mere positiv end forgængeren. Dette album gør mig glad og fuld af mod, hvilket, kunne kan fristes til at tro, virkelig er Patrick Wolf's intention.

Log ind for at kommentere.