Sting og Aalborg Symfoniorkester: Aalborg Kongres & Kultur Center

Sting og Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Kongres & Kultur Center

Sting og Aalborg Symfoniorkester: Aalborg Kongres & Kultur Center

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Efter koncerten i aftes i Aalborg med Sting og Aalborg Symfoniorkester havde jeg lejlighed til at tale med en af musikerne fra symfoniorkesteret. Han sagde: "Vi havde gåsehud under hele koncerten". Den amerikanske dirigent Sarah Hicks, som Sting har med sig rundt på denne anden del af sin "Symphonicity"-tour, sagde, at hun aldrig havde spillet med et bedre orkester, og Sting var ligeledes meget begejstret og havde sluttet prøverne tidligere end planlagt med ordene "Der er ingen grund til at øve mere, det sidder lige i skabet."

Og det er sandt, nogle få gange går ting op i den magiske højere enhed, så det føles som er der hul op til himlen, og at man som publikum får lov at gå på "Fields of Gold". Sådan var det i aftes i Aalborg Kongres & Kultur Center. Det var tydeligt at mærke helt fra starten, og allerede under de første sange rejste publikum sig spontant op og begyndte at klappe.

Sting, der til oktober kan fejre sin 60 års fødselsdag, har helt ærligt aldrig set bedre ud, og det var voldsomt livsbekræftende at se, hvor stolt og selvsikkert han ledte os gennem et første sæt med det ene højdepunkt afledt af det næste og et helt urimeligt højt bundniveau.

"Symphonicity"-turen har gennem et år spillet over hundrede koncerter gennem USA, Europa, Asien og Australien, og fra den lidt stive "Symphonicities"-plade over den fremragende live cd/dvd "Live In Berlin" til i aftes kan man med glæde følge med i, hvordan koncerterne bare er blevet bedre og bedre.

Forsoning

I den bittersøde sang "Why Should I Cry For You" sang Sting til sin far, så englene kikkede med fra oven: "Why should I cry for you? Dark angels follow me over a godless sea, mountains of endless falling, for all my days remaining". Trods de uforsonlige ord virkede det med den knusende smukke fremførelse og de få indledende ord, som om Sting havde forliget sig med sin fortid: "Min far ønskede, at jeg skulle stå til søs, jeg tror, at det, han mente var, at han ønskede mig et spændende liv. Naturligvis skuffede jeg ham.."

Samme storslåede og smukke alvor fandt vi i sangen "I Hung My Head" fra Stings mesterlige plade "Mercury Falling" fra 1996, mens "Roxanne" blev nyfortolket i en jazzet, kælen nærmest sexet version. "Fields Of Gold" rammede koncerten ind, og vi kunne blot nyde hvor smukt Stings orkester spillede sammen med det lokale symfoniorkester, og hvordan Stings stemme stod klar og betagende i den store sal. Ganske enkelt noget af det smukkeste, jeg har hørt i mine fem år som musikanmelder!

I andet sæt var det tid til en uhøjtidelig irsk dans under den forfriskende "Cowboy Song". "Every Breath You Take" tog pusten fra os, mens ekstranummeret "Desert Rose" sendte os af sted med verdensmusik af den fineste klasse. Stærkt betagende. Og orkesteret spillede som gjaldt det selve verdensfreden. "I could distort myself to be the perfect man, but she might prefer me as I am" sang Sting i den humoristiske "She's To Good For Me."

Sammen sluttede vi en på alle måder helt enestående aften med en akustisk udgave af  Police-sangen "Message In A Bottle", og det var stærkt bevægende da Sting og de 2400 i salen sang: "It seems I am not alone in being alone".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA