Færøsk sanger/sangskriver genfinder formen på tredje folkpop-udspil

Færøske Gudrid Hansdóttir er tilbage i fineste form oven på den middelmådige The Sky Is Opening (2009), og hvis Beyond The Grey ikke lige frem er kvindens mest vellykkede værk, så er det i hvert fald på niveau med debuten Love Is Dead (2007).

PJ Harvey er fortsat et oplagt forbillede for kvinden, hvis mildt skæve folkpop atter fremstår mørk, melankolsk og temmelig dyster, men som dog aldrig bliver bare halvt så eksperimenterende som det formodede idols.

Produktionen måtte gerne have været mindre pæn og poleret, men når nu man har valgt at forfølge et så relativt nydeligt udtryk, så er det stærkt gået, at det alligevel er lykkedes at fremelske så forholdsvis mange fortryllende stunder – den knugende Í Mjørka, den knytte A Faroese Fisherman Speaks Of Drowning, Time Will Tell, hvis omkvæd er usædvanligt medrivende, og albummets stærkeste sang, den lækkert piskende Cloth Mother, er således alle særdeles solide indslag på et fornemt værk, der kun indimellem lider en smule under Gudrid Hansdóttirs lidt uheldige teatralske tendenser.