Anmeldelse / Live / Lørdag d. 09-07-2011 kl. 14:16

Sleep Party People og Quadron
Copenhagen Jazz Festival, Charlottenborg, København,
fredag d. 8. juli 2011

Anmeldt af Nynne Hein Møller
Foto: Frederik Arhøj

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Blandt de mindre jazzede indslag på Jazzfestivalen var Sleep Party People og Quadron, der udfordrede og underholdt publikum på Charlottenborg en flot sommeraften

Arkivfoto

Sleep Party People ***

Iført karakteristiske kaninmasker gør Brian Batz og fem musikere deres entre på Charlottenborgs lille scene i den fine gårdhave. Kaninmaskerne er en sjov og iøjenfaldende gimmick, men gør på ingen måde den syrede og indadvendte elektroniske musik lettere tilgængelig, da der ingen ansigter er at spejle sig i. Som lytter bliver man altså noget udfordret af Sleep Party Peoples musik og deres mystiske og lidt uhyggelige look.

Det musikalske univers er meget filmisk og nærmest drømmende, og i virkeligheden burde man måske bare lukke øjnene for at kunne fokusere helt på de underfundige lydkulisser. Men det er svært ikke at blive vildledt af Charlottenborgs smukke rammer, og de mange mennesker der går til og fra baren med våde varer.

Musikken er desuden svært tilgængelig, fordi numrene er meget svære at skelne fra hinanden, og nærmest slet ikke opdelt i start og slutning. Det hele er en syret og forvirrende smøre, som hele tiden holdes sammen af en lettere monoton computerstemme. Det er fint som afslappende baggrundsmusik, for selve lyduniverset er da bestemt fascinerende. Men fascineret og revet med, det bliver man altså ikke denne aften af Sleep Party People og deres indadvendte optræden.

Quadron *****

Anderledes udadvendt og publikumsvenligt er aftenens anden act, Quadron. Sangerinden og gruppens absolutte frontfigur og midtpunkt, Coco O, er flankeret af tre musikere. Hun er iført en kort og stram kjole fuld af pailletter, der glitrer flot i sommersolens sidste stråler. Og hendes vokal er heldigvis mindst lige så gennemført som hendes look. Ja, den er faktisk fuldstændig formidabel fra start til slut.

Quadrons musik er en soulet og lettere jazzet omgang, mens flere af numrene har klare Motown-referencer og lige så godt kunne være fremført af The Supremes i 60'erne. Og det ment som en stor kompliment! En af Motowns første store stjerner, Michael Jackson, bliver da også hyldet i den meget fine og fuldstændig nedbarberede coverversion af "Baby Be Mine".

Faktisk mestrer Quadron et væld af genrer og udtryk. Fra de helt afdæmpede og soulede sager som "Buster Keaton" og Skousen og Ingemanns "Herfra hvor vi står", til de poppede perler, som "Pressure", "Jeans" og "Slippin", der alle er ualmindelig funky og velfungerende. Til de sidstnævnte numre opfordrede den karismatiske og sjove Coco O det siddende publikum til at rejse sig og danse, og det lykkedes da også, efter at et ihærdigt og feststemt par har sat standarden. Det er dog næsten ærgerligt, at Quadron gemmer alle deres suverænt bedste numre til sidst, men koncertens slutning bliver om ikke andet den totale kulmination og højdepunkt på en skøn koncert.