Indadvendt udspil fra aarhusiansk singer-songwriter

Jeg kan godt lide Jacob Faurholt. Det ville også være mærkeligt andet. Den Berlin-bosatte århusianer skriver skæve, sympatiske sange og fremfører dem på sin helt egen måde. Men nu og da får jeg lyst til at ruske ham, bare lidt, og spørge: "Er der slet ikke noget, der kan hidse dig op, mand?"

Dark Hours er endnu en samling stilfærdige sange fra Faurholt, afviklet i slæbegear og med et fast greb om den akustiske guitar. Why Write?-projektets mere udadvendte lyd er sparket til hjørne, og Smog og Bonnie "Prince" Billy er atter pejlemærkerne, singer-songwriteren navigerer efter.

Tom Waits har engang sagt, at var det ikke for musikerkonen Kathleen Brennan, ville hans sange mudre til i nuancer af brun. Måske Faurholt har brug for en muse?

Numrene på Dark Hours løber i hvert fald lidt ud i ét. Overraskelser og stærke melodier er en mangelvare, også selvom der gemmer sig en fin ørehænger under radiostøjen i Medicine, og Leonard Cohen'ske Untitled er et nydeligt afbræk.