Rasmus Stenholm: Cordoba

Rasmus Stenholm
Cordoba

Rasmus Stenholm: Cordoba

GAFFA

CD / LongLife Records
Udgivelse D. 03.10.2011
Anmeldt af
Ivan Rod

Rasmus Stenholm er en musiker, der genremæssigt har bevæget sig fra klassisk kirkeorgel over soul, blues og rock til fusion. Men det er og bliver Hammondorgelet, der er hans instrument. Det understregede han med sit debutalbum, For Those About To Roll, som modtog pæne anmeldelser for et "herligt swingende tangentspil".

Cordoba er opfølgeren – et ligeledes herligt swingende album baseret på den klassiske orgelkvartet: Hammondorgel, guitar, trommer og saxofon. Bag nævnte instrumenter sidder/står Rasmus Stenholm, Uffe Steen, Morten Ærø og Michael Bladt. Af disse er kun sidstnævnte ny i forhold til debutalbummet. Musikken har da også samme energiske drive, samme swing, som den havde på det første album. Sine steder er der altså tale om rigtig jazz, sine steder tung blues, sine steder fusion. Men uanset genre swinger musikken – selv om den stadig mangler raffinement.

Hvor debuten bestod af jazzballader og -standards af bl.a. George Gershwin, Herbie Hancock og Eddie Harris, består opfølgeren primært af Rasmus Stenholms egne kompositioner. Og det er et skridt i den rigtige retning.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA