Annis Brander: Glass People in the Woods

Annis Brander
Glass People in the Woods

Annis Brander: Glass People in the Woods

GAFFA

CD / Lonely Road Records
Udgivelse D. 27.09.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

Det var, mens Brander, født i en flække udenfor Göteborg, arbejdede som tjener på et hotel, at hun fandt sit kald. En aften samlede hun en guitar op, og de forbløffede gæster foreslog hende at dykke ned i countrymusikken, fordi hendes stemme havde dén der særlige klang. Så gik hun på opdagelse hos Cash, Parton, Harris og alle de andre. I 2009 forelå første album, som nu følges op af denne fine lille samling, som ikke udmærker sig ved stor lyrik, men derimod netop ved Branders klangfulde, ekspressive vokal, som ikke er uden ligheder med den jævnaldrende canadier Alanis Morrisette.

Arrangementerne er sparsomt smagfulde på disse sange, der som titlen antyder kredser om menneskets skrøbelighed i både første, anden og tredje person. Pædofili og seksuelle overgeb er et genkommende, smerteligt motiv, både i sangen om 10-årige "Grace" ("When her baiters chased her down, she didn't make a sound / They pierced into her world and cut her flowers down") og i "Biggest Betrayal in the World", hvis titel vist taler for sig selv. En vens fatale trafikuheld ("Goodnight") og slet og ret den elskedes svigt ("You Broke My Heart"). Temmelig stærke sager faktisk, leveret af en lige så stærk stemme.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA