Trods fremskridt bydes der stadig på en lidt tynd omgang hønsesuppe

Præcis som Jydekompagniet i sin tid gjorde, har den amerikanske supergruppe bestående af Chad Smith, Michael Anthony, Sammy Hagar og Joe Satriani sprunget den svære toer over og er gået direkte til treeren.

Nu var supergruppens debut lige så ophidsende som søndag eftermiddag på et plejehjem, men der er lykkeligvis sket nogle forbedringer, hvad angår sangskrivningen, selvom det hele kører i samme rille stilmæssigt.

Sangene byder på lidt af en rutschetur, hvad angår kvaliteten. Åbningsnummeret Last Temptation er en fin uptemporocker og samtidig et af albummets bedste. Different Devil er rendyrket amerikansk radiorock af den bløde skuffe. Ikke ophidsende på nogen måde, men veldrejet. Come Closer bringer os ind i balladeterritorium. Sangen har et udmærket c-stykke, der løfter nummeret ud af det noget ordinære udgangspunkt. Three And A Half Letters er en musikalsk primitiv sang med en velmenende tekst om finanskrisen, der ikke kan rette op på, at der er lidt musikalsk at komme efter.

Trods fremskridt er Chickenfoot stadig en lidt tynd omgang hønsesuppe.