Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Hess Is More
Creation Keeps The Devil Away

A:larm | Udkom 10. oktober 2011
Anmeldt af Jesper Buhl
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Musikalsk legestue med ultrastramme grooves og diskrete vokaler

Det legesyge og de egentlig ganske lyse sindsstemninger har altid præget Hess Is Mores musik, men det er, som om der er kommet en fernis af kølig distance over legen på Creation Keeps The Devil Away. Som en elegant legestue designet af en klassisk skandinavisk arkitekt.

Efter en fantastisk start med det dejligt abstrakte Twelve Bells får vi serveret en velformet blanding af indiepop, poprock og disko med småjazzede og til tider elektroniske indslag. Going Looking For The End Of The World lyder på overfladen naivistisk, men der lurer en dobbelttydig dysterhed i teksten. Rejser han ud til verdens ende på eventyr, eller leder han efter verdens undergang?

Desværre er vokalerne et forstyrrende element. Mikkel Hess leverer sine melodier med en særdeles fersk underspillethed, der får denne anmelder til at længes efter lidt råberi eller bare nogle dynamikforskelle. Der er masser af gode øjeblikke på Creation Keeps The Devil Away, eksempelvis bonusnummeret, men legen er altså blevet lidt for velordnet.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.