Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Of The Wand & The Moon
The Lone Descent

Heidrunar Myrkrunar / VME | Udkom 10. oktober 2011
Anmeldt af Finn P. Madsen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Danmarks bedste neo-folk-act i rivende udvikling

Der er løbet meget vand i åen, siden guitaristen og sangskriveren Kim Larsen forlod metalbandet Saturnus og det efterfølgende projekt The Loveless. De tunge riff og doom-stemningen blev afløst af enmands-projektet Of The Wand & The Moon, som udsprang af kunstnerens forkærlighed for neo- og apocalyptic folk. Efter seks års pause er Kim Larsen klar med sit femte udspil The Lone Descent. Den rivende udvikling spores øjeblikkeligt, og forbilleder som Current 93 og Death In June er gledet helt i baggrunden.

Den musikalske klangbund veksler mellem mørke og skønhed, hvor de dystre undertoner som på Tear It Apart, A Tomb Of Seasoned Dye og Immer WorWärts lader alvoren omslutte én. Det mest forbløffende er, hvor luftige og iørefaldende sange som Sunspot, Absence med Bo Rande (Blue Foundation) på trompet og We Are Dust er. Både Lee Hazelwood og især Phil Spectors Wall Of Sound er her katalysatorer for Of The Wand & Moons nye helstøbte lyd. The Lone Descent er ren patos og sjæl fra en musiker, der om nogen fortjener mere opmærksomhed. Absolut et af årets danske udspil.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Helt enig med anmelderen. et af de bedste danske albums i år, og det ville klæde gaffa at sætte lidt mere fokus på of the wand & the moon end hidtil.
Er bestemt også enig, klart en af årets aller bedste plader især fra Danmark!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.