Peter Øvig Knudsen: Hippie 1

Peter Øvig Knudsen
Hippie 1

Peter Øvig Knudsen: Hippie 1

GAFFA

Bog / Gyldendal
Udgivelse D. 27.10.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

Peter Øvig Knudsen har tidligere tiltrukket sig bred mediebevågenhed med sine mammutværker om stikkerlikvideringer i kølvandet på den tyske besættelse og, siden, om Blekingegadebanden. Og det i en grad, at det har givet anledning til en omfattende, offentlig debat om disse emner, som ikke blot handler om disse bestemte, lidet belyste kapitler af nyere danmarkshistorie, men også om etik og menneskelig adfærd i mere overordnet forstand.

Nu har han så kastet sig over den danske hippiebevægelse, nærmere bestemt fænomenet Thylejrens – en Woodstock-inspireret enklave anlagt på Lars Tyndskids mark et sted udenfor Thisted – første 74 dage, som det hedder i bogens undertitel. Idéen er så, at denne kompakte periode danner afsæt for perspektiverende tilbageblik på de forudgående tre år: fra den såkaldte "Summer of Love" i '67 og frem til lejrens etablering i sommeren '70.

Ingen smalle steder

Og ligesom tidligere i forfatterskabet er der, om man så må sige, ingen smalle steder; hverken hvad angår research og kildemateriale, detaljerigdom eller omfang – disse første godt 500 sider udgør "kun" første bind af den planlagte helhed.

Som om det ikke skulle være nok, udkommer værket desuden som lydbog, hvor guitaristen Claus Pedersen – siden dén sommer udelukkende kendt som Tømrerclaus og vigtig medspiller hos eksempelvis Skousen & Ingemann og Dan Turèll & Sølvstjernerne – som også er en central figur i bogen, har komponeret underlægningsmusik til forfatterens egen oplæsning.

Hertil kommer dobbelt-cd'en Hippiehits med et velredigeret udvalg af tidens toner, herunder naturligvis Gasolin', som dukkede op på den første lejr og gav interimistisk koncert for forsamlingen af stenede idealister. Well, om ikke andet kommer de i alt 40 udvalgte tracks – Midnight Sun, Savage Rose, Steppeulvene, Røde Mor, Blue Sun, Young Flowers med videre – som en til enhver tid kærkommen påmindelse om, præcis hvor prægnant denne periode var, også og ikke mindst i rent musikalsk henseende.

Og så udkommer Hippie 1 minsandten også en i en "App"-udgave – det er noget med computere – hvor man som noget vist nok helt nyt har kombineret lydbog- og ebog-formatet.

Sober journalistik

Under alle omstændigheder: med eller uden diverse fancy features er "Hippie 1" et stykke interessant og gennemgående sobert skrevet stykke nyere danmarkshistorie, udfoldet under den grundlæggende præmis, at "De ville skabe et nyt samfund. De fejlede – og forandrede verden", som det hedder på bogens omslag.

Altså; at de mest højtflyvende og forblommede forestillinger, som blev bragt til torvs i Thy i de dage måske nok strandede et sted mellem kun alt for menneskelige impulser som selvpromovering, jalousi med videre, foruden allehånde praktiske udfordringer, med tiden misbrugsproblemer and so on. Men at hippiernes projekt så alligevel på en række områder kom til at sætte aftryk i eftertiden.

Navnlig, selvfølgelig, først og fremmest for alle de, som var med og midt i den bølge, som her portrætteres med stor indsigt og detaljerigdom; baseret på en lang, lang række (af og til indbyrdes uenige) interviews med såvel centrale organisatorer og bagmænd som "menige" lejrdeltagere, med mange flere.

Sur ost

Vi får de uundgåelige konflikter med lokalsamfundet såvel som de – ligeså forudsigelige – interne af slagsen, foruden de opvakte og entrepenante lokale forretningsdrivende, som formåede at slå mønt af de aparte gæsters tilstedeværelse. Herunder en ung Lars Larsen – siden mangemillionær i spidsen for koncernen Jysk – som havde fundet frem til den fantastiske (og ikke særligt sympatiske) deal, at han ganske gratis afhentede kasseret ost fra det lokale mejeri og tog ud på lejren og solgte det som en "særligt syrlig Thybo-ost". Den slags sætter selvfølgelig tingene i perspektiv.

Vi kommer naturligvis mere end fyldestgørende omkring emner som Galar – det hed Hash dengang – og gruppesex, og får endelig en række fine (farve)fotografier fra de første år, foruden montager og en håndfuld helt nye portrætfotos af centrale figurer som Henning Prins og Tømrerclaus.

Man kunne have redigeret dette projekt ned til en mere koncist produkt, ud fra en rent journalistisk (og akademisk, for den sags skyld) betragtning. Men forcen består ikke desto mindre netop i materialets bredde, i ambitionen om at udarbejde et definitivt dokument. Der bliver slået et tilpas stort brød op, men om det bliver bagt tilbørligt finder vi først ud af, når andet bind af "Hippie" udkommer. Og det ser vi frem til.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA