Sensation 2011 - Innerspace
Parken, København,
søndag d. 30. oktober 2011
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Igen et fantastisk show, men musikalsk en mindre oplevelse
At begive sig imod Sensation i Parken er en oplevelse man aldrig bliver træt af. Det er ellers kun til udsolgte fodboldkampe at man oplever så mange mennesker i ensfarvet tøj bevæge sig gennem byen, forskellen er bare at til Sensation spiller alle på samme hold. Og med de billeder og filmklip man havde set fra årets show, afholdt i blandt andet Amsterdam tidligere på året, så var forventningerne skruet højt op. Arrangørerne havde nemlig lovet at der var skruet op for effekterne i forhold til sidste år, hvor man netop spillede lidt på den fællesskabsfølelse som starter allerede inden man kommer ind i Parken, når man på gaderne går side om side med andre hvidklædte.
Flot, men ensformigt show
Og showet var da ganske rigtigt også fantastisk, som billeder derfra også afslører. Sensation leverer år efter år et lys-, og lasershow uden sammenligning. I år tilsat springvand, gigantiske glowsticks delt ud til publikum og en himmel af lysende glober der kunne bevæge sig uafhængigt af hinanden og skabe varierende rumligheder og oplevelser. Men måske var forventningerne skruet for højt op, måske er undertegnede bare blevet forvænt, nu hvor Sensation efterhånden er blevet en fast tilbagevendende tradition, men årets show var også en anelse ensformigt. Hvor man de andre år ofte blev overvældet over de showhøjdepunkter som kommer løbende igennem aftenen, så havde man efter en times tid ligesom set det hele i år.
Musikken den samme trummerum
Og det var måske det store problem til dette års Sensation, altså ensformigheden. For rent musikalsk var der ikke meget at komme efter, bare en omgang monoton basdunken; man lagde knap mærke til at det var seks dj's der gav hver deres bud på en festlig aften i housens tegn. Kun Mark Knight og Martin Solveig skilte sig positivt ud med lidt andre rytmer og ikke mindst lidt melodier. Og hvor var The Mix i år? Det forprogrammerede sæt af househits der ellers hvert år får sat gang i publikum og skaber noget fællessang. Alt i alt en noget tam forestilling, som måske netop også gjorde at showet virkede ensformigt.
Men opleves skal det
Heldigvis var jeg i selskab med nogen der oplevede Sensation for første gang, og deres forståelige og udelte begejstring redder da også en ekstra stjerne hjem, for Sensation er stadig en oplevelse man ikke får andre steder, og en oplevelse som kan anbefales til alle. Og selvom det især musikalsk har været bedre de foregående år, og man unægteligt begynder at sammenligne med tidligere shows, så kan man begejstres over andres oplevelser.








30-10-11 19:59
Med citater som "For rent musikalsk var der ikke meget at komme efter, bare en omgang monoton basdunken; man lagde knap mærke til at det var seks dj's der gav hver deres bud på en festlig aften i housens tegn.", er det umuligt at tage anmeldelsen som helhed seriøst. Lad os antage at jeg havde skulle anmelde en rockkoncert, og så konkluderede at det hele bare var "en omgang med støjende guitarer". Sikke et ramaskrig det ville sætte i gang på Gaffa, men det samme kommer ikke til at ske i denne sammenhæng, da Danmark desværre er et snævertsynet land hvad (også) angår andre musikgenre end rock og til dels pop.
Det er svært at tage et musikmedie som Gaffa seriøst, når man ophøjer rockmusikken, og samtidig ser ned på den elektroniske musik. Føj, Anders Bøgh. Tag du til en koncert på Staden næste gang, og ryg noget fjolletobak.
30-10-11 20:03
30-10-11 23:51
Housemusik går sikkert fint til dans/fest, men at tro at den byder på de store musikalske oplevelser er at lyve for sig selv.
31-10-11 08:03
Da det tilsyneladende betyder rigtig meget for dig, vil jeg for din skyld gerne gengive et par af numrene for dig i tekstform:
Bum bum bum bum bum bum bum bum HVAD SÅ SENSATION, ER I DER
31-10-11 09:05
31-10-11 11:37
Jeg syntes det er elendigt og de gange jeg har prøvet at give det en chance til en Tiesto koncert og til deadmouse og ham danskeren på Orange, har jeg syntes det var spild af tid. Så jeg skal da bare holde mig væk og lade andre om den slags. Jeg skal heller ikke nedgøre musik jeg ikke forstår med forsimplede clicheer, men blot konstatere at det ikke er for mig.
Hvis ikke man har indsigt nok til at give ting en kvalificeret kritik, er man nok ikke den rette til at give den.
31-10-11 11:40
Det svarer nogenlunde til at jeg kaldte Slayer for Indie Rock.
Jeg har ikke den ringeste anelse om hvilken genre du selv lytter til mest, men det er med statsgaranti mindst lige så ensformigt som house. De fleste synes altid, at musik inden for en genre de ikke bryder sig om lyder som gentagelser af sig selv. Sådan har jeg det da i hvert fald selv med flere genrer.
31-10-11 12:44
31-10-11 14:30
31-10-11 19:00
- gaffa.dk/anmeldelse/37429
01-11-11 15:35
02-11-11 13:20
02-11-11 13:39
05-11-11 14:12
Sensation er ikke den lokale house-club men i bogstaveligste forstand et stadion house-event. Det kræver i min bog at man mindst een gang i timen får hele publikum til at skråle med. Det har Tiësto efterhånden gjort et par gange i Parken og senest gjorde Deadmau5 det på Orange Scene.
Og sammenligner man årets Sensation med det første år i Parken, så var der i modsætning til i år kæmpe forskel på de enkelte dj's set det år. Derfor var det (efter min mening) i år en lidt ensformig oplevelse.
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.