DMA World: Global CPH

DMA World, Global CPH

DMA World: Global CPH

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Der var især én ting, der forvirrede og glædede arrangørerne bag Danish Music Awards World, som torsdag aften løb af stablen i Global CPH. Det var, at der til arrangementet var udsolgt!

Man kan sige, at problemstillingen tilhører kategorien "de mere positive". Men arrangørerne ville naturligvis gerne have set de mange, der ikke kunne få en billet til arrangementet i Global CPH – en koncertsal, som kun må lukke 250 stående gæster ind. Især fordi genren i forvejen godt kan have problemer med at sælge billetter nok. På den anden side knyttede der sig også en forventningens glæde for arrangørerne til det helt konkret at kunne ophænge et skilt ved indgangen, hvorpå der stod "Alt udsolgt".

Hvorfor der netop i år var så mange, der forgæves havde henvendt sig i billetsalget, er en gåde. Eller i hvert fald et spørgsmål, der ikke findes ét entydigt svar på. Måske skyldtes det en forbedret kommunikation fra arrangørernes side, måske skyldtes det word of mouth, måske skyldtes det valget af spillested. Who knows.

Arrangørerne, ansatte i interesseorganisationen World Music Denmark, var i hvert fald glade. Og dét havde de også grund til. Deres indsats havde nemlig ikke baret båret frugt i form af solgte billetter. Indsatsen havde også udmøntet sig i det flotteste DMA World i årevis.

Global CPH, som ellers kan fremstå mørk, nøgen, kold, fremstod torsdag aften varm og indbydende. Fint udsmykket. Levendegjort i kraft af visuals. Kropslig i kraft af rigelige mængder cremant og pindemadder!

Arrangørerne havde hyret den eklektiske dansk/norske Balkan-orient-elektro-duo Megafon til at sætte løjerne i gang – og dét gjorde den godt. Med et fedt groove. Og et direkte kig ned i sangerindens kavalergang.

Megafon og det afrobeat, som før og efter duoens sceneoptræden udgik fra DJ-teamet WhoAreYouPeople? tydeliggjorde, at worldscenen er præget af nye, spændende musikalske tendenser.

Prisuddelingen kort og koncis

Til at stå for prisuddelingen – som trods alt var den egentlige grund til at deltage i DMA World – havde arrangørerne hyret journalisterne Gertrud Højlund og Kathrine Krone. Udover at de unge damer fra naturens hånd var udstyret med organer, der kunne råbe salen op, stod det imidlertid ikke klart, hvorfor netop de var blevet hyret til opgaven. For de damer havde ikke noget at tilføre. Hvis de vidste noget om worldscenen, lod de sig ikke mærke med det. Det eneste, de gjorde, var at skære ud i pap, i hvilken rækkefølge de tre priser skulle uddeles, og hvornår publikum skulle "give en hånd". Men fred være med det, for de tre priser blev uddelt.

Første pris gjaldt årets danske world track. Prisen gik til Moussa Diallo for nummeret Tchiékagni.

Anden pris gjaldt årets specialpris, som uddeles til en person eller institution, der har gjort et særligt bemærkelsesværdigt stykke arbejde for udbredelsen af world. Prisen gik til Kulturhus Gimle i Føllenslev.

Tredje og sidste pris gjaldt årets danske world album. Prisen overrakte Dansk Musiker Forbunds formand Anders Laursen til Eliel Lazo for albummet El Conguero, som er udgivet af Stunt Records.

Prisuddelingen var kort og koncis. Indhyllet i konfetti. Men netop også lidt for kort og koncis, fordi man som publikum manglede det, der i moderne kommunikation hedder "en fortælling". En kontekstualisering. En perspektivering. En fortælling om den danske worldscene, dens musik og dens niveau – i forhold til andre landes worldscene og i forhold til andre danske scener for rytmisk musik. Det var dén fortælling, de damer Gertrud Højlund og Kathrine Krone skulle have bidraget med, men som de ikke kunne løfte.

Publikum var derfor overladt til selv at se og høre niveauet, da eksempelvis Eliel Lazo spillede et par numre sammen med bassisten Moussa Diallo og guitaristen Mikkel Nordsø. Ti minutter på scenen, og Lazos høje niveau stod mejslet ud i stål.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA