Himmelblå: Sov sødt barnlille

Himmelblå
Sov sødt barnlille

Himmelblå: Sov sødt barnlille

GAFFA

CD / Eget selskab
Udgivelse D. 11.11.2011
Anmeldt af
Ivan Rod

Ensemblet Himmelblå, der består af Maj-Britt Dørken, Jacob Schjødt Worm, Jesper Smalbro og Keld Braüner, har sat sig for at revitalisere ti store salmer – bl.a. Se, nu stiger solen af havets skød, Sov sødt barnlille og Giv mig Gud en salmetung. Og dét har ensemblet gjort overbevisende flot.

Den måde, hvorpå ensemblet – med gæster - tager livtag med førstnævnte (åbnings)salme, er simpelthen så overraskende stærk og nutidig, at man – hvis man ikke vidste, at der var tale om en religiøs tekst fra 1891 og en dertil hørende melodi fra 1915 – kunne tro, at sangerinden Maj-Britt Vibe Dørken og de mænd, hun er omgivet af, har tænkt nyt. Højtideligt, men nyt.

Sangerinden følger den oprindelige melodi, men akkompagnementet og arrangementerne, de er nytænkte. Forfriskende. Frejdige. Og overbevisende flotte. Fordi de fra deres egen skæve indfaldsvinkel med bl.a. loops og akustiske instrumenter får nyt liv.

At al materialet stammer fra perioden fra det tidlige 1600-tal til det tidlige 1900-tal kan man nok høre af ordvalg og ordstilling, men ikke af musikken eller dens forløsning. Og dét er ære værd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA