Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / EP

Green Pitch
Alert

PonyRec | Udkom 14. november 2011
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd

Tredje stjerneskud i år fra den sørgeligt oversete, men helt eminente danske kvartet

Alert udgør tredje del i Green Pitch' ep-trilogi, som de har valgt at berige os med dette år, og de rammer virkelig hovedet på sømmet med fem åndeløst smukke sange, der blidt omfavner lytteren med lige dele blød varme og isnende kølighed, så gåsehuden øjeblikkeligt melder sig. Ocean Wild, Stage Name Marigold, The Machinery, Filthy Waters og Forest Fire udgør et forbilledligt helstøbt lille værk, der flot følger op på og sætter prikken over de to foregående og ligeledes absolut fremragende ep'er Asleep og Awake. Det samlede musikalske billede har nu fået tilført det sidste penselstrøg, hvorved den samlede skønhed åbenbarer sig.

Green Pitch' udtryk er skrøbeligt, fint og helt afsindigt rørende med uafrysteligt stærk sangskrivning med florlette melodier og snefnugsassocierende vokaler fra Rex Garfield og Kristian Finne Kristensen. Eneste anke i forbindelse med udgivelsen er, at man kan blive helt træt i armen af at vende pladen igen og igen og igen… Mangler du en god efterårs/vinterplade – eller bare fem formidable sange generelt – er det med at komme ned i butikken, for Alert (og dens to "søskende") kan simpelthen ikke anbefales varmt nok.

Følg Green Pitch tryk på hjertet

Green Pitch: Awake
09-09-2011 (anmeldelse)
PonyRec fylder fem år
28-10-2009 (nyhed)
Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Det må jeg sige... en fuldstændig tom anmeldelse. Kan se anmelderen (MJG) kan lide musikken, men jeg får intet - absolut intet - indtryk af, hvordan det lyder, det er bare floskel på floskel. Hvem er anmeldelsen til for?
0
Giver 1# fuldstændig ret. Den anmeldelse siger jo intet om musikken. Anmeldelsen giver ikke engang et reelt indtryk af hvilken genre musikken bevæger sig i.. det er jo helt absurd at man kan skrive en anmeldelse på 200 ord uden at læseren får det mindst indtryk af pladen, der bliver anmeldt - udover at den åbenbart er vildt god?
Det er en om'er!
0
mærkelig anmeldelse, men fedt at de får 6 stjerner :)
0
Da de fik 6 stjerner blev jeg alligevel ret interesseret i at læse, hvad det genremæssigt er for noget musik... Men det fandt jeg ikke ud af (før min Spotify søgning) :-) Viste sig så, jeg synes det er dejligt musik bestemt, men burde gøres klrat i anmeldelsen.
0
Asleep var fantastisk, nu glæder jeg mig til man kan finde den nye EP på Spotify. Virkelig nærværende musik!

Log ind for at kommentere.