Claus Hempler og Dicte: Dexter, Odense

Claus Hempler og Dicte, Dexter, Odense

Claus Hempler og Dicte: Dexter, Odense

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

Dexter er proppet lørdag formiddag. Det er for en gangs skyld ikke de 20-35 årige, som dominerer flokken, men derimod de lidt ældre og velbjærgede, med et gråt skær i garnet, belgisk øl i glasset og tydeligvis overskud til at smide næsten 350 mønter efter et par seriøse danske musikere, en kvinde og en mand. Okay, der var også brunch.

Det er nærliggende at forestille sig, at når to erfarne pladesmede som Hempler og Dicte begiver sig ud på en stripped-down turné uden hverken trommer eller beats, så er der fokus på stemmerne. Men ikke på den måde, jeg kunne have forventet. Der er skruet ned for smukke vokalharmonier, og i stedet synges ligefremme fortolkninger af egne og andres værker. Kvaliteten af disse vokalarrangementer går lige fra royal britisk vildsvinepaté med whiskeysovs til den store grålige leverpostej i blikform.

Med sig her til formiddag har vi også Mika Vandborg, erfaren og dygtig guitarist, som klarer de strengede spidsfindigheder. Og dette arbejde klarer han aldeldes udemærket, for hverken Dicte eller Hempler prøver at gøre sig bemærket på denne front. De dirigerer i stedet slagets gang med både veloplagte sange og generte fortællinger fra virkelighedens verden.

Dicte vs. Hempler
Første sæt er domineret af Dicte. Hun har bestemt skrevet nogle fine sange, og når Hempler støder til på de rigtige tidspunkter, bliver jeg sgu helt rørt. Rigtige mænd græder som bekendt ikke, så det må være mandig sved, som sniger sig op i øjenkrogen og driller. Jo, fra det varme lokale, selvfølgelig. Nu hører jeg også andre snøfte rundt omkring, så der må helt klart være noget i luften.

Mens Dictes vokal måske ikke er i verdensklasse, så kan den løftes kraftigt af et par kompetente sidekicks som Hempler og Vandborg. Selvom der er lyspunkter undervejs, bliver det dog først rigtig sjovt på det syvende nummer, Hemplers "Let Your Straightjacket Hang Loose", og kort derefter er der pause. Jeg sidder og tænker på, at trioen skal levere endnu en koncert samme aften i Svendborg, og at de rimeligvis skal spare på kræfterne.

Bordet vender
Hvor Dicte dominerer første sæt, dominerer Hempler det andet. Han indtager scenen uden sin kvindelige makker på første nummer efter pausen, og nu har hans stemme fået et nyk opad i lydbilledet. Sikke skønt. Publikums jublen understreger fornuften i den beslutning. Dicte kommer ind på de sidste linjer, og i løbet af den næste halve time leverer hun sine stærkeste bidrag til koncerten. Hendes "U-Turn" vækker stor glæde, mens Hemplers "Chinchilla" sender en rungende klapsalve ned gennem lokalet. Der er langt flere højdepunkter i andet sæt, og det hele slutter meget passende efter cirka halvanden time. 

De tre musikanter forlader lokalet, men klappes tilbage, hvorefter Hempler igen indtager scenen uden Dicte for at servere "Tombstone Blues" med gamle Bob D. Her slippes den vildskabens energi løs, som manglende i stort set hele første sæt. Vandborg river glædestrålende i sin guitar, og Dicte træder igen ind sidst i nummeret for at levere en passende vokal, som mest af alt underbygger Hemplers. Sidste nummer er også Dictes, "Make It Alright", som lidt symtomatisk for denne koncert udmærker sig ved at glide lidt i baggrunden. 

Dicte og Hemplers turné fortsætter og du kan fange dem via GAFFA Live på disse tidspunkter:

17. november: Musikhuset Aarhus
19. november: Vejle Musikteater
20. november: Fermaten, Herning 
1. december: Copenhagen Jazzhouse

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA