Kunstnerisk forløsning med fine gæstevisitter

Den græskfødte, London-residerende pianist Othon Mataragas' andet album Impermanence er et vidunderligt cabaret-klassisk, olympisk aspirerende og til tider burlesk udspil, der tæller vokale gæstevisitter fra bl.a. "the banshee falsetto" Ernesto Tomasini samt legendariske Marc Almond. Der er tale om lige dele dekadent operette og spleen-betonet drama, et velproduceret og fint sammenhængende værk, hvor Brecht/Weill-agtige sange opføres som venetiansk gadeteater, hvor Tiger Lillies møder Monteverdi, og hvor eventuelle Antony and The Johnsons-sympatisører hurtigst muligt bør finde tid til at lytte med.

Mataragas indledte i 2006 sit samarbejde med Ernesto Tomasini, der på Impermanence også står for størstedelen af vokalerne. Sangeren forløser sine bidrag med stor alsidighed, og jeg må især fremhæve pladens afsluttende, smukt orkestrerede titelnummer, hvor Tomasini lægger en ny alen til sin i forvejen betagende evner: Dette er musik, der kan gøre selv engle misundelige!

Othon Mataragas har ud over de nævnte navne ligeledes samarbejdet med kunstnere som Current 93 og Peter Christopherson (Coil/Throbbing Gristle).