Spreder varme med nærværende folk af mest hjerteligt forsonende skuffe

Svøbt ind i et flot og farverigt tæppe forsøger amerikanske Laura Gibson på coveret til sit tredje album at holde varmen ved et gnistrende bål i Oregons skove. Varmen spreder hun videre ud i verden med La Grande, der med sit nærværende og vedkommende format er smuk og tidløs lytning af den mest hjerteligt forsonende slags.

Med sin forunderligt sammensatte vokal, der både tager sig sart, skrøbelig og stærk ud er Laura Gibson til hver en tid et insisterende og absolut lytteværdigt bekendtskab, men mest interessant er hun nu en gang, når hun skruer op for tempo og intensitet, som det er tilfældet på den forrygende åbner, der samtidig er albummets titelnummer, den slide-inficerede og lystigt pulserende Skin, Warming Skin, den muntert svingende Red Moon og den nærmest naivt piskende The Fire.

Enkelte andre gange forfalder Laura Gibsons ellers fornemme folk på unødvendig vis til noget lige lovlig behagesygt og dermed ligegyldigt, hvilket kunne være undgået, hvis kvinden bag havde dyrket sine vovemodige og hittepåsomme sider yderligere.