Gunde on Garner: Live at JazzCup

Gunde on Garner
Live at JazzCup

Gunde on Garner: Live at JazzCup

GAFFA

CD / Stunt Records
Udgivelse D. 13.12.2011
Anmeldt af
Ivan Rod

Gunde on Garner er en dansk jazztrio, som spiller kendte viser og popsange – sådan som trioen mener, at afdøde Erroll Garner ville have spillet dem, havde han kendt dem. Det vil sige med et stærkt udadvendt swing, der ansporer til dans eller – som minimum – til at rokke med de løse tænder.

Garners plads bag klaveret er i Gunde on Garner overtaget af Henrik Gunde, som med sig har bassisten Niclas Kock og trommeslageren Sten Holm. Og på dette album i øvrigt gæstemusikeren Rune Olesen på congas.

De tres / næsten fires materiale? Det er evergreens, schlagere, viser eller rendyrkede popnumre, som alle udsættes for jazzensemblets bekymringsløse swing. Numre som Simon Garfunkels Bridge Over Troubled Water, Charles Aznavours She, Benny Andersens Svantes lykkelige dag, John Lennons Jealous Guy og Björn Ulvaeus og Benny Anderssons Money, Money, Money iklædes således et udtryk, der animerer til at hente endnu en fadbamse i baren.

Hermed sagt: Gunde on Garner er ikke raffineret, original jazzmusik, men en herlig, løssluppen jazzleg, som i sig selv repræsenterer et værd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA