Peter Belli: Et enestående liv - min rejse fortalt i billeder

Peter Belli
Et enestående liv - min rejse fortalt i billeder

Peter Belli: Et enestående liv - min rejse fortalt i billeder

GAFFA

Bog / Forlaget Turbulenz
Udgivelse D. 18.12.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

"Den handler godt nok ikke så meget om musikken", advarede forlæggeren da jeg skrev efter et eksemplar af Peter Bellis rigt illustrerede selvbiografi. Og jeg forstod, hvad han mente ved læsningen, for vi kommer vidt omkring i en livshistorie, som også handler om massivt omsorgssvigt i barndommen, kærlighed til den samme kvinde gennem et lille halvt århundrede, at være på tværs af tidsånden, stress og selvmordsforsøg, livet i et omrejsende tivoli og meget mere. På den anden side kan en bog om Peter Belli ikke andet end at handle om musikken.

Den har, alt andet lige, udgjort den røde tråd, og denne anmelder har lyttet i stor stil og med stor fornøjelse - ikke mindst til mandens glimrende dansktop-ting, som mange ellers har haft travlt med at nedgøre og undsige; "Teddybjørn", "Ingen regning", "Farmands lille pige", "Sct. Joseph", "Far er din ven" og mange, mange flere. Disse sange, som ville lyde forfærdligt corny i munden på alle andre, men som Belli leverer med en indlevelse og integritet, som er uden sidestykke inden for genren. Som han selv siger et sted i bogen:

"Jeg fortryder ingen af mine sange, uanset hvad anmeldere og fans har ment om mine valg af numre. Det eneste, jeg ærgrer mig over er, at folk ikke forstår, hvorfor jeg lavede de sange. Der var en grund til, at jeg gjorde, som jeg gjorde".

Usentimental tone

Belli fortæller sin livshistorie i en meget direkte, talesproglig og usentimental tone og skåner hverken sig selv eller dem, der har trådt ham over tæerne undervejs. "Et dumt svin" er et udtryk som tages i anvendelse ved flere lejligheder, og om den mildest talt problematiske barndom hedder det slet og ret: "Når jeg tænker på min barndom, er det ikke med varme. Det var en barsk barndom med masser af vold og druk. Jeg har fået så mange bank, at jeg slet ikke kan fatte, hvordan jeg er blevet et helt menneske".

Og således fører en af de største stemmer i dansk rockmusik os på uprætentiøs vis gennem hele historien; fra fødslen på et lokum i Kiel i '43,  over barndommen med den ondskabsfulde og fordrukne stedfar Fritz og den mildest talt utilstrækkelige mor, som smider en meget ung Belli ud af barndomshjemmet, da hun indleder en affære med en af hans klassekammerater. Som Belli møder efter adskillige årtier i forbindelse med TV2s "Den store klassefest" i '98: "Han så sølle ud. Snøvlet. Lidt forsumpet. Man kunne se, at han havde drukket mange bajere på sin vej".

Den første filmrolle som indianer i Sven Grønlykkes "Thomas er fredløs" i '67 - et fint foto fra optagelserne er inkluderet - som godtnok drukner i en mose en halv time inde i filmen. Samme skæbne overgår i øvrigt Bellis anden karakter på det store lærred ti år senere. 35 minutter inde i "Den dobbelte mand" med forbilledet Poul Reichardt i hovedrollen falder Belli ned af en trappe og slår sig ihjel.

På dette tidspunkt har Belli til gengæld forlængst markeret sig eftetrykkeligt på den hjemlige rockscene, en karriere som grundlægges i tiden hvor Belli og hans band Les Rivals er fast inventar i beat-klubben Hit House på Frederiksberg. Belli bliver allemandseje, de unge elsker ham og forældrene betragter ham som en undergravende trussel mod moralen og samfundet i almindelighed, og i '66 ryger han i spjældet for besiddelse af hash.

Mødet med June

Og så: mødet med June, som bliver altafgørende, og forudgribes således allerede i skildringen af barndommen: "I mange år gik jeg og drømte om, at min far kom og reddede mig. Det gjorde han aldrig. Det var June, der kom og reddede mig". Kærligheden til June og de tre børn, som kommer til i løbet af halvfjerserne,  bliver omdrejningspunktet og udgangspunktet for den særdeles produktive musikalske karriere. Og det er også June, der har slebet slagstiften på Bellis pistol ned, så den klikker da han sætter den for tindingen en dag efter alt for lang tid med stress og op til flere uinspirerende playback-jobs om dagen for at betale terminen og holde skattevæsenet fra døren.

Tiden med omrejsende Tivoli dækkes i dybden, vi møder bokse-entusiasten, bingoværten og bodega-gæsten Belli, som forsømmer familien for at rafle og drikke bajere og først kommer til fornuft, da June tager en særligt seriøs snak med ham:

"Efter den samtale forstod jeg det godt. Alt, hvad det gjorde ved June, og hvad der i virkeligheden betyder noget. Det var og er jo June og familien. Hun truede aldrig med at gå, men jeg forstod, at det var tid til at blive voksen og finde ud af det der med at sætte grænser". Vi skriver 1978; Belli er nu 35. Thøger Olesen, som oversatte en lang række engelske tekster til Belli, får sit eget kapitel. Olesen, som siger til Belli, at der i enhver sang, han synger, skal være mindst én linje, som kan relateres til hans eget liv og bliver en central makker, privat såvel som professionelt. Belli 2011:

"Jeg skylder Thøger al ære og respekt. Den forandring, jeg rent kunstnerisk  oplevede med ham fra rock til danskktop, fandt jeg helt naturlig, og jeg syntes også, at hans tekster både var dybe og havde det oprør, som jeg også selv stod for".

Kongen og smøgerne

Også Frederik den 9.s død i '72 og Bellis livslange kærlighedsaffære med tobakken - han startede som ni-årig og pulser stadig - tildeles separate afsnit. Det samme gør, naturligvis, svigermoderen som aldrig hed andet end Mamma og var en samlende figur i cirkus-familien. Så nej, det er ikke en traditionel musiker-selvbiografi som sådan.

Det er måske snarere "blot" en speciel livshistorie fortalt frit fra leveren og med alle de af- og omveje, et levnedsforløb uvægerligt må have, i større eller mindre grad.  Men musikken er der ikke desto mindre hele tiden. Hvis man én gang har hørt Bellis stemme, vil den uundgåeligt synge i baghovedet, mens man læser denne ganske underholdende og flot illustrerede selvbiografi. Og ellers kan man jo sætte den inkluderede ep på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA