Mads Björn skinner som sølv på smukt overrumplende debut

De må komme noget i vandet i Esbjerg. Først har byen begavet os med mægtige The Floor Is Made Of Lava, sidenhen med geniale Kellermensch, og nu er bysbarnet Mads Björn så klar til at gøre væsen af sin med sin smukke og indtagende debut Monolith. Som en anden Bon Iver (og ja, lighederne er til at få øje på) kryber han med flot falset, akustisk guitar og sparsomme virkemidler ind under huden på lytteren, hvor musikken placerer sig lige der, hvor gåsehudsmekanismen aktiveres.

Det er lige, så man kan fornemme Vesterhavets isnende bølgesus, når de ringlende guitarer og Björns tyste vokal lader sangene vokse og folde sig ud i al deres favnende intimitet. Her er virkelig noget på spil, og ud over før nævnte hr. Vernon fornemmer man også et åndeligt slægtskab med Sleep Party People, om end Björn byder på et mere organisk udtryk, der overrumpler i al sin insisterende inderlighed. Monolith er en smuk debut af internationalt format, der samtidig allerede er et godt bud på en af 2012's mest markante danske udgivelser.