Endnu et stilsikkert udspil fra den stadig henført syngende maestro

Det er nu en imponerende portion musikalsk overskud, som Nikolaj Nørlund formår at fremføre på Alt Sammen, Lige Nu. Sangeren og sangskriveren, der har been there, done that. Men nysgerrigheden er ingen mangel på et album, hvor man uvilkårligt overraskes af en musikalsk nyfigenhed på de buldrende sange som Man Blir Forsinket Så Let og Over Målet. Sange, der emmer af at se og opleve verden på ny, og hvor Nikolaj Nørlund lyder aldeles nyforelsket.

Alt Sammen, Lige Nu er umiskendelig Nørlund, men adskiller sig alligevel fra hans forrige album Tid Og Sted fra 2009, der i den grad holdt på formerne i en stram styring. Denne gang har han allieret sig med Christian Hjelm fra Figurines, der bidrager med guitar og vokaler. Resultatet er ganske hørbart i en række sange, der dyrker den flossede og organiske lyd. Sine steder ren popretro udsat for vildtløbne melodier. En lille finesse ved albummet er de mange flerstemmige vokalarrangementer, der tilfører sangene en dejlig umiddelbarhed. De hurtige melodispring og snurrige guitarer står stærkt, som i den drømmende Iltmasken.

Og med en godt læs blæsere på undervejs, så er der virkelig tyngde i mange af sangene, hvor Nikolaj Nørlund dog også falder tilbage i et par mere enkle arrangementer, der i dette selskab kommer til at blegne.

På den poetiske del af sangmaterialet er Nikolaj Nørlund stadig i en klasse for sig selv. Og altså denne gang med sange om at gå på opdagelse i livet. Sunget henført og med overbevisning. Her spøger Neil Young som altid.