Mellemblond
Elastisk
Auditorium |
Udkom 14. november 2011 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Fem fortræffeligheder fra den alt for oversete danske trio
Det er efterhånden tre år siden, Mellemblond begavede os med deres fremragende debut-album Ude Af Mine Hænder, og nu er det så tid til fem nye sange fra den danske trio med ep'en Elastisk, der bestemt ikke lader bandets tidligere bedrifter noget tilbage at ønske.
Der er godt med længselsfulde over- og undertoner i bandets flotte sange, der giver god plads til akustisk og eletrisk guitar, hvoraf sidstnævnte fræser og gnistrer som en stiksav mod metal, mens forsanger Kristoffer Munck Mortensens vokal er lige så tilpas tilsløret, at man er nødt til at høre numrene flere gange for at afdække, hvad der bliver sunget. Ikke noget dårligt kneb.
Mellemblonds fremragende blanding af melankolsk guitarrock og rendyrket støjrock trækker endnu engang store stik hjem, og bandet er absolut på højde med og endda bedre end majoriteten af den øvrige dansksprogede musik, der bliver udgivet i disse dage. Nu er det bare at læne sig tilbage og glæde sig til, at drengene atter er klar med et regulært album, for formen, gnisten og talentet er tydeligvis intakt.








Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.