Anmeldelse / Live / Fredag d. 27-01-2012 kl. 10:33

Tim Christensen And The Damn Crystals og Freja Loeb
Viften, Rødovre (turnéstart),
torsdag d. 26. januar 2012

Anmeldt af Mikkel Schøller Jakobsen
Foto: Per Lange

GAFFA		4 stjerner
Læserne		5,00 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Tim Christensen & Co. var gedigne, men opvarmningen Freja Loeb stjal showet ved turnéstarten

En glimrende opvarmning af Freja Loeb … *****
Det nye håb Freja Loeb skulle denne lidt råkolde januaraften varme op for stjernen Tim Christensen And The Damn Crystals ved turnéstarten i Kulturhuset Viften i Rødovre. Lad det være sagt med det samme: Det gjorde hun glimrende.

Freja Loebs debutalbum "Odyssey" udkom for ikke mange måneder siden og fik mange anmelderroser med på vejen.

Freja Loeb og hendes meget velspillende band lagde uden så mange dikkedarer ud med et par særdeles velspillede numre i et energisk, højt og inciterende tempo. Det kørte bare derudad … imponerende at de kunne være så "varme" direkte fra scratch. Men det kørte virkelig, og man kunne se at det fremmødte publikum, der allerede havde fyldt salen, rent faktisk fulgte intenst med i musikken (og i øvrigt snakkede langt mindre end under koncerten med selve hovednavnet!).

Bandet bestod af det man vel kan kalde en klassisk rockopsætning: bas, guitar, trommer, en enkelt synthesizer og så den syngende "gudinde" Freja Loeb. De spillede fremragende, dejligt enkelt og uden at give sig ud for mere end det de var. Specielt guitaristen spillede inspireret og fabelagtigt med en syret, men ikke for overdrevet lyd, og selvom han svingede og dansede rundt var det selve guitarspillet man lagde mærke til. Virkelig fedt.

Desuden en dejlig befriende og enkel stil uden så meget sniksnak mellem numrene. Samt i øvrigt en fed lyssætning, der uden blinkende lamper og andre forstyrrende specieleffects badede bandet og sangerinden Freja i et diset og sløret lys, der passede perfekt til det lidt syrede univers og intense lydbillede, de fremmanede.

Et virkelig velspillende og varmt band…

Eneste indvending kunne være at materialet under en hel og "rigtig" koncert muligvis vil blive lidt ensformigt … lidt temposkift og variation ville måske være med til at løfte Freja Loeb og bandet op til bedre at kunne bære en hel koncert igennem. Men bestemt en godkendt opvarmingsturnéstart for Freja Loeb.

Denne anmelder fik i hvert fald lyst til at høre meget mere…



Tim Christensen and The Damn Crystals leverede varen … ****
… men manglede lige det sidste.

Siden de gyldne Dizzy Mizz Lizzy-dage har Tim Christensen efterhånden udsendt fire studiealbum samt koncertalbummet "Live at Abbey Road". De tre første kan man vel godt kalde gedigne succeser, og Tim Christensen har vist sig som en dygtig og stabil sangskriver. Desuden har han vist, at det ikke kun var med Dizzy-drengene han kunne skrive iørefaldende melodier. Det er blevet til ganske mange hits siden da – det mest kendte er selvfølgelig sangen "Right Next To The Right One" (fra tv-serien "Nikolaj og Julie").

Efter den midlertidige gendannelse af Dizzy Mizz Lizzy i 2010 med masser af fyldte koncertsale samlede Tim Christensen sit band fra "Superior"-turnéen og gik i studiet med det formål at lave en mere rocket plade end hans tidligere soloudgivelser. Det blev til albummet "Tim Christensen og The Damn Crystals", der ikke indeholder meget af de mange karakteristiske Tim Christensen-ballader, men til gengæld er mere af den rene rock for pengene.

Tim Christensen og The Damn Crystals lagde denne aften ud med tre numre fra den nyeste plade. Der er ingen tvivl om at de har øvet sig grundigt, da det var et velsmurt og velfungerende band der gik på scenen. Tim sagde selv indledningsvis at de havde glædet sig som små børn til at komme ud og spille. Men numrene fra det seneste album rummer ikke helt den iørefaldende genkendelse som Tim Christensens sange ellers er kendt for, og det var da også et velopdragent publikum der i starten af koncerten lyttede uden de helt vilde armbevægelser.

Derefter fulgte numre fra både "Honeyburst" og "Superior", da alle albums, som Tim selv sagde, skulle være repræsenteret i aften. Ingen skulle gå skuffet herfra, blev der sagt, og det kunne ikke andet end øge forventningerne med den perlerække af sange som Tim Christensen har med i bagagen.

Titelnummeret fra "Superior"-albummet høstede selvfølgelig velfortjent bifald fra publikum, men det var først med sangen "Secrets On Parade" fra Tim Christensen debutalbum som solist, at bandet og Tim Christensen rigtigt blev varmt og swingede. Det var egentlig lidt paradoksalt at han skulle helt tilbage i sangkataloget for at finde energien, hvor man som publikum fik den der fede fornemmelse af at musikerne glemte sig selv og bare spillede … det swingede virkelig, og Tim begyndte at svede.

Dette foreløbige højdepunkt blev desværre lidt symptomatisk for resten at koncerten, da det først var med den legendariske "Love Is A Loser's Game" fra Dizzy til sidst at taget lettede, og man fik den der berømte fornemmelse af at sangen (stadig) er meget større end kunstneren selv.
Bevares, Tim Christensen And The Damn Crystals levererede en sikker og indimellem levende koncert, men problemet er måske at nogle af sangene simpelthen er så gode, at de virkelig kræver en indlevelse fra sangeren, der gør at hvis den ikke helt er til stede – ja, så mister de lidt af magien.

Men fansene fik lidt af hvert denne aften den rene og tunge rock blandet med klassikere og ballader, der blev fremført med en sikkerhed der lige mangler den sidste nerve hvis de skal leve op til den succes og de forventninger som Tim Christensen selv har skabt med sine glimrende sange.

Se flere turnédatoer med Tim Christensen & The Damn Crystals og Freja Loeb på GAFFA Live.