Anmeldelse / Live / Lørdag d. 28-01-2012 kl. 20:54

Kaizers Orchestra
Train, Aarhus,
fredag d. 27. januar 2012

Anmeldt af Mikkel Drejer Bertelsen
Foto: Fotograf Morten Rygaard --- www.mortenrygaard.com

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,63 stjerner i snit (efter 8 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

De norske folkehelte fra Kaizers Orchestra struttede af spilleglæde og selvtillid, og et udsolgt Train skrålede med på nye som gamle numre

En lille lampe stod på et orgel og skinnede enligt ned på tangenterne, og som en sufflørs lampe før en teaterforestilling signalerede den stilhed før storm. Og efter et intronummer med rigeligt orgel kom et meget velklædt orkester på scenen og lukkede op for åbningsnummeret på deres seneste album Violeta Violeta: Vol. II. Efter kort tid gjorde forsanger Janove Ottesen sin entré med en iver, der fik publikum til at juble.

Godt og blandet

Første halvdel af koncerten bestod af numre fra det meste af bagkataloget, men med fokus på Violeta Violeta: Vol II, som er andet udspil i en igangværende trilogi. Både den solide rockskæring Tusen Dråper Regn og åbningsnummeret I Ett Med Verden fungerede rigtig godt i samspil med publikum. Også et nummer som Di Grind  fra albummet Evig Pint, med den efterhånden så velkendte swingende orgelrytme skabte den rigtige Kaizer-stemning. Denne del af koncerten blev sluttet af med Drøm Videre Violeta, der med et meget gedigent og til tider lidt forudsigeligt poprock-udtryk markerede, at vi nu skulle føres tilbage til der, hvor orkestret hører hjemme.

Væk med det pæne tøj

Pludselig blev lyset dystert, og man kunne ane et brækjern på scenen, der tordnede mod en olietønde, imens en bilfælge klirrede underligt metallisk. Kaizers Orchestra var gået tilbage til deres første udgivelse med Bøn fra Helvete, og al den energi, som ikke kunne kanaliseres igennem de nyere numre, fik nu fri passage lige i hovedet på de fremmødte, der labbede det hele i sig. Det fortsatte over flere numre, og da de nåede til Bak et Halleluja med sin infernalske harmonika, var alt det pæne tøj røget af og tilbage var tank tops og en trommeslager, der stod oppe på sættet og hamrede løs.

Dirigent på olietønder

Nu, hvor alle sansekanaler var åbnet, kunne bandet tillade sig alt, og publikum var med på alt. Koncerten kulminerede, da Resistansen begyndte med sin fortælling om kælderen med en revolver, der er "made in Hong Kong". "Halleluja" skreg folk, og så videre til næste vers. Men så hoppede Ottesen op på en olietønde og stoppede musikken og dirigerede henholdsvis publikum og bandet i at udbryde i skrål og ukontrollabel larm. Det fortsatte i flere minutter, indtil stemningen var på kogepunktet, og Ottesen dryppede af sved.

Kontrol på Train

De havde efter en tour de force i debutalbummet Ompa til Du Dør hele salen i deres hule hånd, men der var ikke flere ligeså udtryksfulde dyriske numre at give af. Niveauet var lige så højt som igennem resten af koncerten, men med mere spøgefulde numre som Din Kjole Lukter Bensin, Mor og den  nærmest rap-agtige En for orgelet, en for meg, der nærmest har en diktion som Østkyst Hustlers. Men der blev sluttet af med maner med en energisk og veludført Hjerteknuser fra det første Violeta Violeta-album og tre ekstranumre, der med Dieter Meyers Intr. markerede en koncert, som for alvor satte en streg under, hvorfor det er fedt at høre live-musik, og at Kaizers Orchestra har så meget energi, at selv lidt kedelige numre bliver sparket ud over scenekanten med en kraft så man bliver blæst om kuld. En forestilling, der bragte tilskueren igennem hele Kaizers Orchestras univers var fuldendt.

Opvarmning: The Eclectic Moniker (****)

Inden Kaizers Orchestra indtog scenen opvarmede The Eclectic Moniker i hvad de kaldte deres første rigtige job i Aarhus. Og man må ikke håbe at det er det sidste. De havde sans for de tilhørende og viste en sikkerhed i fremførelse af numrene lige fra drømmende rockskæringer til noget nærmest Vampire Weekend'sk calypso-pop, der fik publikum i stemning til aftenens hovednavn. En rigtig god oplevelse.