Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Lisa Hannigan
Passenger

PIAS / VME | Udkom 16. januar 2012
Anmeldt af Finn P. Madsen
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Manglende knaster på irsk sangfugls dannelsesrejse

Den irske sangfugl Lisa Hannigan gjorde rent bord i hjemlandet Irland med debuten Sea Sew, da magasinet Hot Press uddelte priser i 2009. Hele fire af slagsen blev det til, blandt andet for bedste kvindelige artist og album. Den svære toer Passenger udmærker sig ved et mere fyldigt lydbillede og ved at hive fat i de amerikanske rødder, som Hannigan aldrig har lagt skjul på. Den habile musiker og producer Joe Henry er lydmanden bag albummet.

Med yderste nænsomhed får han skabt en kulisse omkring Hannigan, hvor hun bevarer det irske islæt, men også på godt og ondt udvider den musikalske horisont. Den stormfulde Home åbner fejende flot, hvor Hannigans sarte vokal smyger sig fint om de skurrende violiner. Knots er up-tempo blues forklædt som folk, mens duetten O Sleep med Ray Lamontagne er en lille drømmende romantisk perle. Som passager på Lisa Hannigans dannelsesrejse går man trygt om bord. Indimellem kunne Passenger godt have lidt flere knaster at rive sig på, så spændingen kunne opretholdes.

Følg Lisa Hannigan tryk på hjertet

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.