Deer Bear
House Behind The Eyes
Playground Music |
Udkom 30. april 2012 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Vildtfarne sjæle i det mentale landskab
Den århusianske duo Deer Bear har med deres debutalbum House Behind The Eyes skabt et sørgmodigt americana-univers, der leder tankerne mod dybe skove og mod skyggesiderne indadtil. Deer Bear er samtidig historien om en metalsanger gone soft i Lars Bjørn-Hansen, der sammen med Anne Hjort undersøger menneskets i dets blindhed, brændende hjerte og øvrige fejlbarlighed – som Cohen manifesterede med linien there's a crack in everything.
Helt samme niveau kan Deer Bear ikke ramme i lyrikken, selvom der her og der er oplæg med enkelte smukke formuleringer som "how deep does this staircase go, and what will I find?" Lidt for ofte fortaber Deer Bear sig dog i meningsløs panerotik, udslidte metaforer og markant upoetiske linjer som I'm so fucking sick of it.
Bjørn-Hansen og Hjorth er sangteknisk overlegne og former på harmoniske og strukturelle dualismer, mens producer og bandmedlem Mikkel Bøggild iscenesætter duoens univers med milde buestrøg på kontrabassen og en herlig brug af rum på vokalerne. Måske er det den stilistiske, småkedelige renhed, som gør pladens forvirrede udfald af dårlig smag endnu tydeligere, fx Letters og Full Of It, hvorimod der er gode momenter på Sunrise og The Other Side. Deer Bears udtryk har fundet sin form, men den fortabte duo bryder ikke rigtigt ud af sig selv.









Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.