Fra soveværelsesproducer til bredtfavnende komponist

Mike Sheridans musik er blevet mere organisk på opfølgeren til hans succesfulde debutalbum. Ved Første Øjekast følger i bund og grund stadig en techno-orienteret tankegang i den forstand, at numrene er langstrakte og organiseret omkring teksturer i lige så høj grad som strukturer, men Mike Sheridan har haft modet til at søge længere ud end før. Det kan man høre i valget af instrumenter og lyde, hvor blandt andet violin, guitar, en analog Buchla modul-synth, et kammerkor og et ultra-sjældent glas-orgel har haft en rolle at spille.

Mestendels er arbejdet med en mere organisk tilgang vellykket, men enkelte steder kammer det en smule over. Eksempelvis er violinen på Et Nyt Sted et lidt uforklarligt country-element. Der er mange interessante sammenstød mellem pæne og varme lyde og mere truende elementer. Lyt for eksempel til nummeret med den særskrivningsramte titel September Luft (sic), som vover sig langt ud i nogle meget pæne pads dækket af akustisk guitar, men heldigvis reddes udflugten hjem med nogle anderledes barske droner, der tager over.

Det kan være svært at sætte genrebetegnelser på Ved Første Øjekast, for selv om pladen sagtens kan ses i lyset af den elektroniske musiks konventioner, så har Mike Sheridan ikke ladet sig begrænse af snart sagt noget som helst. Resultatet er en varm, abstrakt, skøn, krævende plade, som dog heller ikke er bange for at lege med poppede elementer, som det er tilfældet med de fine vokalindslag fra Rasmus Walter og Freja Loeb. Anbefalet!