Pop, dubstep, electrohouse, strygersovs, filmisk storladenhed

The Number blander electrohouse, opadstræbende trancesynths, maskingeværswobble og filmiske referencer, og skaber en storladen form for det, man i dag kalder dubstep, men som intet har at gøre med dubstep-lyden anno 2005.

Et nummer som det pop-ravende Come Get It, som tydeligvis er bygget til de bros på det dansegulv, fungerer egentlig ganske fint, og Håber På Det Bedste besøges af Pede B, og det er bestemt en rar gæstevisit, hvor vi rent faktisk får et budskab og en personlig vinkling over det klædeligt skankende track. På Everything Goes er der anderledes disharmoni. Her synes den storladne popsang – kompetent sunget af Mirza – at slås lidt om opmærksomheden med tracket. Ærgerligt.

Man kan godt se et kommercielt potentiale i The Number, men desværre er formularen også ret nem at se, og numre som Fast Life og Break Through The Light lider under den popstep-opskrift, som virker bekendt, fordi der på den internationale scene allerede er mange, der har forsøgt sig med den.