Anmeldelse / Live / Torsdag d. 05-04-2012 kl. 11:00

Marybell Katastrophy, The Malpractice og Fossils
Radar, Aarhus,
onsdag d. 4. april 2012

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt

GAFFA		4 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Marybell Katastrophy fejrede udgivelsen af deres andet album med fint helaftensarrangement

Den aarhusianske gruppe Marybell Katastrophy udgav onsdag den 4. april sit andet fuldlængde-album, det absolut udmærkede "Amygdala", og samme aften holdt de releaseparty på Aarhus' nye spillested Radar på den gamle godsbanegård foran en næsten fyldt sal. Der var tale om en helaftensforestilling med hele to opvarmningsbands, Fossils og de ganske ukendte Trio Lol, som dog viste sig at være et alias for tre femtedele af aarhusianske The Malpractice.

Fossils ****

Aarhusianske Fossils er rock skåret helt ind til benet: En bassist, Simon Tornby, og en trommeslager, Per Silkjær – og ikke andet, heller ikke vokal. Duoen var rykket fra den ret høje scene og ned på gulvet og kom dermed tæt på publikum, der dermed – med en vis sikkerhedsafstand – kunne iagttage de to hårdtarbejdende musikeres fremragende sammenspil. Og det kræver sine mænd, for nok er Fossils lineupmæssigt barbaret ned, men musikken er ingenlunde simpel. Gruppens hårdtpumpede, aggressive sange rummer nemlig mange halsbrækkende skift i tempo, taktart og intensitet, ligesom basspillet hyppigt skifter mellem det melodiske og det beskidte og forvrængede, men de to musikere følges tæt ad i tykt og tyndt, som var de telepatisk forbundne. En imponerende præstation, som man næsten blev helt forpustet af at overvære, også selvom monotonien så småt var ved at sætte ind efter en halv time, men længere var Fossils' sæt heller ikke. Duoen sluttede i øvrigt af med en fin, Fossil-ficeret coverudgave af Marybell Katastrophys "Difference", som her hed "Fossilence".

The Malpractice/Trio Lol ****

Herefter var det tid til, hvad der blev annoceret som Trio Lol, men som viste sig at være tre femtedele af aarhusianske The Malpractice, det vil sige sanger, guitarist og sangskriver Johannes Gammelby, guitarist Kenneth Andersen og trommeslager Klaus Hedegaard Nielsen. De manglende medlemmer, keyboardspiller og bassist Morten Riis og korsanger Marie Højlund (også forsanger i Marybell Katastrophy) befandt sig også i salen, men altså ikke på scenen. Af samme grund var det musikalske udtryk lidt mere skrabet end vanligt, men der blev dog kompenseret gennem lidt backtracks.

Gruppen havde efter eget udsagn ikke øvet, og sammenspillet var da også lidt mindre stramt end vanligt, men den musikalske erfaring lod sig ikke skjule: Trio Lol fremstod ganske tjekkede med deres aggressive og ganske melodiske, lidt grunge-associerende rock med masser af forvrænget guitar og synth-elementer. Og Johannes Gammelby fungerer glimrende som forsanger med sin vekselsvirkning mellem følsom falset og et vrængende fuldt register – ofte det ene i versene og det andet i omkvædene. Et nyt nummer med en spændende skæv taktart i versene viste, at The Malpractice her halvandet år efter udgivelsen af debutalbummet stadig har masser af byde på, og det skal blive spændende at høre et nyt album fra dem.

Marybell Katastrophy ****

To timer efter koncertstart var det omsider tid til at høre aftenens hovednavn. Forsanger Marie Højlund lagde ud alene på scenen, hvor hun samplede et lille, selvspillet tromme- og percussionspor og sin egen vokal som indledning til den afdæmpede og ganske smukke "Elles Lys". Herpå kom resten af gruppen på scenen – keyboardspiller og elektronikbestyrer Emil Thomsen, elektronikbestyrer Jakob Schweppenhäuser (disse to i øvrigt iklædt farvestrålende heldragter) og den førnævnte trommeslager Klaus Hedegaard Nielsen – og der blev skruet op for tempoet i "There Is No Rhino In This Room".

Siden bassisten og korsangeren Maria Timm forlod gruppen for et par år siden, har Marybell Katastrophy fået et mere elektronisk udtryk, hvor bassen ofte bliver spillet af en metallisk synth, som udgør en modpol til Marie Højlunds varme, sødmefulde og ganske smukke, lejlighedsvis selv-samplede eller elektronisk efterbehandlede stemme. I det hele taget fylder keyboardet og de detaljerige elektroniske elementer meget hos Marybell Katastrophy. En særligt indslag er Jakob Schweppenhäusers elektroniske beats og andre lyde, toner og effekter, der blev afviklet fra en Akai MPD32 pad controller. De indgik i et fint samspil med den øvrige musik, ikke mindst Klaus Hedegaard Nielsens "rigtige" og meget bastante trommer, der dog til tider næsten overdøvede de syntetiske beats.

Marybell Katastrophys musik spiller sig med andre ord ud i et samspil mellem de menneskelige elementer i form af den smukke (kvinde)vokal og de bastante trommer på den ene side og de mange synths og elektroniske indslag på den anden, og selvom det måske kan se lidt klichéagtigt ud på papiret, og i øvrigt er en formel afprøvet hos talrige andre grupper i ind- og udland, så fungerer det udmærket hos Marybell Katastrophy. En gruppe, hvis musik giver mig associationer til navne som eksempelvis Björk, Fever Ray og The Knife – men først og fremmest er sin egen.

Marybell Katastrophys melodier rummer både poppede og mere snirklede passager. Sætlisten bestod i sagens natur primært af sange fra det nye album, selvom vi også fik et par godbidder fra den tre et halvt år gamle debut "The More" i form af "Knight Song" og, som ekstranummer, "DL10". Umiddelbart er sangene på det nye album ikke helt så iørefaldende som nogle af numrene på debuten, eksempelvis "Hidden Agenda" eller "Hip" (som vi ikke fik denne aften), men de vokser ved genlytning, kan jeg konstatere i skrivende stund, hvor jeg lytter til "Amygdala", som i øvrigt er udgivet på flot, gennemsigtig lilla vinyl og som download, og som denne aften blev solgt for beskedne 50 kroner. Den er meget mere værd.

En helt igennem fin aften – og stort tillykke til Marybell Katastrophy med udgivelsen.

Marybell Katastrophy spiller til Fredagsrock Festival på Plænen i Tivoli 20. april