Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Torsdag d. 12-04-2012 kl. 15:04

Lukas Graham
Store Vega, København,
onsdag d. 11. april 2012

Anmeldt af Sohail Hassan
Foto: Christian Hjorth - www.hjorth-photo.dk
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
4,40 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Perfekt koncert

GAFFA fik ikke plads til Lukas Grahams første koncert i Vega i år. Der var simpelthen helt udsolgt. Det var ellers noget som undertegnede havde insisteret på og glædet sig til, siden det første fortryllende kik på det YouTube-klip, de havde lagt ud sidste år. 

Selvfølgelig blev første single Ordinary Things valgt som P3's Ugens Uundgåelige og gik lige ind i folks hjerter, sidste år. Nummeret demonstrerer nemlig på overbevisende måde både Lukas Forchhammers fortryllende soul-vokal og sang-teknik, samt bandets evne til at skrive og fremføre bundsolide iørefaldende numre. 

Forventningerne var forståeligt nok høje hos de 1600 publikummer i Store Vega denne aften. Selv om de mange koncerter, bandet allerede har spillet, har givet dem en kæmpe fanskare, at man vidste at de skulle være glimrende live, og ikke mindst at debutalbummet fuldt ud levede op til smagsprøverne på YouTube, ville man gerne lige se dem helt tæt på og vide om rygterne holdt stik.

 

Mere dansk soul: Kamilia Amélie

Opvarmningen var endnu et interessant nyt dansk soul-navn, Kamilia Amélie, der imponerede med sit fire mands band og en lækker stemme og ret interessante numre. På et nummer gæstede Wafande in person og gav hende big up. Hendes album udkommer senere i år og er værd at holde øje med. Allerede nu kunne man glæde sig over at lyden denne aften i Store Vega var lige i øjet.

 

Imponerende fra start

Efter en heldigvis kort ventetid åbnede Lukas kun akkompagneret af klaver med det stille nummer Before The Morning Sun. Efter mange koncert-oplevelser med store udenlandske soul-artister, som synger himmelsk, er det alligevel sjældent at man får lov at opleve stemmen helt fortryllende nøgen. Meget vovet og virkelig godt tænkt, for man måtte overgive sig lige fra start. Den 23-årig Lukas har boller, og han synger simpelthen for vildt. Man fik næsten kuldegysninger.

Bandet og Lukas udgør et lille ungt firkløver med Magnum (Magnus Larsson) på bas, Lovestick (Morten Falgren) på trommer og Morten Ristorp på keys. Ingen guitar eller kor-sangere, og alligevel kunne de sagtens brage Store Vega op. Lukas' uforlignelige karisma og energi nåede helt op til bagerste række på balkonen, og alle tre musikere er mestre på deres instrumenter. Noget som ikke kun kunne opleves under numrene, men også i de velvalgte indlagte soloer. Selv om bandet ikke har mange numre på repertoiret og næsten ingen numre var udvidet til lejligheden, virkede showet veltilrettelagt og gennemført. Det kunne mærkes at drengene allerede er dygtige performere.

Som en sjov gimmick til at fylde den ellers ret tomme scene havde gruppen deres egen fuldt funktionelle bar på scenen, og der blev ikke lagt skjul på at de unge energibomber elsker øl, vin og damer. Hvilket deres numre også bevidner. Publikum var ligeledes meget ungt og bestod overvejende af piger. Men det giver ikke helt mening, for Lukas Grahams testosteron-rige udtryk havde masser af funk og energi til også at glæde det mandlige publikum.

 

Playlisten

Gruppen åbnede med deres hit Ordinary Things, derefter You Should Be Happy She Left (et glimrende nummer som ikke er med på debut-albummet) og Never Let Me Down. Tempoet sattes så ned med Moving Along og aftenens heldigvis eneste cover-nummer, Sam Cookes klassiker A Change Is Gonna Come. Selv om Lukas gav en rigtig flot fortolkning, var det ikke cover-versioner vi var kommet for at høre. Der var helt stille mens Lukas fremførte et meget stille a cappella-nummer Pain Has Many Faces, som han havde skrevet til sin afdøde farfar. 

Så lød den bløde klaverintro til Criminal Mind, som for alvor understregede, hvor helt ufatteligt fedt Lukas Graham-firkløveret er på en scene. Liveversionen af dette supernummer var et af højdepunkterne denne aften. Det egentlige højdepunkt for denne anmelder i hvert fald, var nummeret der fulgte efter, og som vist nok hed The Only One. Et helt vildt funky nummer, som heller ikke er på debut-albummet, men så fedt at man bare må høre det igen snart. Mere af den slags, tak.

 

På hjemmebane

Der var ingen tvivl om at Lukas var på hjemmebane i København. Det lykkedes drengene at få en god dialog igang med publikum, og deres venskab og talent kunne mærkes i hele salen. Festen var i fuld gang, og alle var på. Trods det sparsomme setup og den meget uformelle tone havde firkløveret publikum i deres hule hånd og fik dem med på en rejse ind i deres forunderlige, skiftevis silke-bløde soul- og hårdtpumpende funk-univers. 

Og så var lyden i salen lige i øjet selv i de vilde passager. f.eks. på det efterfølgende Nice Guy, hvor Magnums bas-gang og Lovesticks jungle-trommer samt Lukas' rap bragede derudad uden at lyde overstyret eller forvrænget på noget tidspunkt.

Et nummer som til lejligheden var udvidet var score-tracket Red Wine, hvor T-shirts'ene kom af, og en pige fra publikum blev sat op på scenen. 

Så blev koncerten erklæret slut, hvilket vi jo allesammen godt vidste den ikke var, for vi manglede stadig et vigtigt hit, og lyset blev ikke tændt. Lukas var hurtigt tilbage på scenen, men hvad vi ikke ventede var at han tilbød hele tre ekstranumre, og det skulle ikke gå stille af sig. Først kom dansevenlige Don't Hurt Me og så et grime-rap-nummer, hvor Lukas speedrappede med en fyr, jeg ikke helt fangede hvem var.

Sidst, men ikke mindst fik vi hittet Drunk In The Morning, som publikum kunne synge med på.

Alt i alt levede Lukas Graham langt mere end op til forventningerne. Al succesen er velfortjent. Bandet leverede en stor oplevelse, trods det helt vildt sparsomme set up, udelukkende baseret rå energi, musikalsk talent og virkelig solidt materiale. Så imponerende at andre artister burde tage noter. Jeg er ikke bleg for at sammenligne Lukas Graham med en tidlig John Legend. De har internationalt potentiale skrevet over det hele.

Tip en ven
14 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
"...en stor oplevelse, trods det helt vildt sparsomme set up, udelukkende baseret rå energi, musikalsk talent og virkelig solidt materiale...de har internationalt potentiale skrevet over det hele".

I de her tider, hvor det meste af det musik vi hører fra P3 darlings groft sagt bliver indspillet OG afspillet på en Macbook med Logic & Native Instruments and what have you, så er Lukas Graham efter min mening "det friske pust"...eller "the wind of change"!

Og de burde ha' vundet P3 Prisen efter min mening.

Skål Lukas & Co :)
0
Fuck hvor var Andrew Strong også bare fed i The Commitments da jeg gik i folkeskolen.

Big ups! Jeg er der hele vejen!!!
0
#2: ROFLLOLOMGSTFU
0
#2: Aaarj, du er altså bare så sej!
0
Tror ikke vi i Danmark skal regne med at Lukas & Co. går internationalt, da det simpelthen er hørt før, sorry!
0
#5: True! Men de kan høste meget herhjemme :)
0
"De har internationalt potentiale skrevet over det hele."

- Nej de har da ikke! Sådan noget musik er da hørt før. Lukas Graham har ikke just opfundet nogen dyb tallerken. Jeg tror, at han i DK allerede er glemt om et par år.
Internationalt bliver han aldrig, aldrig, aldrig til noget.
0
#7: Det har de da i hvert fald. Det er da noget mærkeligt noget, hvis internationalt potentiale alene handler om at "opfinde den dybe tallerken" - for lige at bruge dit eget udtryk.

Musik er underholdning, musik er dans og musik er noget vi bruger til at udtrykke følelser og underbygge stemninger osv. Og med "internationalt potentiale" må det menes, at det drejer sig om musik, der er af en sådan kvalitet og så veludført og så smittende, at man kan forestille sig, at musikken kan nå bredt ud internationalt. Det må man sige at Lukas Grahams musik lever op til. Om så han har karisma (for det er jo unægtelig vigtigt - også når man er eksempelvis Jack White eller Marilyn Manson eller for den sags skyld Lady Gaga, som alle er ligeså meget image som de er musikere) til at nå ud til andre lande, der sikkert alle sammen har deres egen Lukas Graham - det er jo noget tiden må vise.

I Danmark er det for tiden som om, at mange (især intellektuelle) har glemt hvad musik oprindeligt er opstået af. Musik skal åbenbart kun handle om at skabe noget der ikke er skabt før og for enhver pris - og det selvom der efter min mening ikke er skabt et eneste stykke originalt musik siden 70'erne.
Der er på P3 en svær overvægt af musik, der er plottet ind og quantiseret til i Logic med de samme plugin instrumenter osv. Så laver man noget tekst, der i virkeligheden er en gang volapyk (eller rapper med en karakteristisk dialekt og påkalder sig en ny genre som fx set med grime).
Anmelder yndling Jacob Bellens har selv i et interview udtalt noget i stil med, at han i sin sangskrivning egentlig ofte bare vælger nogle ord, der lyder godt sammen. Anmelderne fråder sig over såkaldte "nyskabende" tekst universer som de i virkeligheden ikke aner hvad betyder (kejserens nye klæder) og fjerne fuldstændigt fokus fra det som musik oprindeligt er opstået af.
Og det er IKKE at forsøge at udødeliggøre sig selv som et andet orakel ved desperat at forsøge at opfinde noget, der ikke er lavet før - hvilket i øvrigt er umuligt. Alt er set eller hørt før i en eller anden form. Selv de "skrædere" som anmelderne roser aller mest laver musik på samme præmisser og efter samme opskrifter som dem de kritiserer aller mest. "1-2-3-4, stortromme, lilletromme, bas, guitar eller klaver eller synth som flyder eller spiller melodi - vers omkvæd vers omkvæd, lidt musik, omkvæd slut".
Sidst vi blev præsenteret for orignale former for kompositioner var i 70'eres progressive rock. Bevares, der bliver stadig lavet massere af fantastisk progressiv musik idag - men hvis man vil er det nemt at trække streger tilbage til de oprindelige værker.
Musik med dybde, med store instrumentale stykker, med komplicerede ordspil osv er alt sammen fantastisk. Men det er bare så forkert at gøre det til, at det er den slags ting som gør god musik.
Musik skal i ligeså høj grad være sjovt, festligt og underholdende. Hver slags til sin anledning.
Ikke alt det der "Ååh hvor genialt...han sidder ude i haven og indspiller percussions på grydelåg og kedler". Og hva' så...Procol Harum trommede på flasker i 60'erne.
Lukas Grahams musik er sjovt, festligt og forførende og samtidig er det godt håndværk hele vejen rundt i bandet. Det synes jeg til gengæld ikke man kan sige om folk, der står i deres egen verden på scene uden nogen kontakt til publikum...og bare står og trykker på nogle knapper og drejer på nogle skruer i en bestemt sekvens.

Det sagt - så er jeg heller ikke sikker på Lukas har karisma nok til at køre den videre ude i den store vide verden.
0
Hov den var ikke specifikt til #7 - men man kan jo desværre ikke selv rettet i sine ting her på Gaffa :-S
0
Jeg fatter ikke hvorfor lille Grunk hitter sådan. Det er jo et ren Jamiroquai-afkog, tilsat lidt dansker-middelmådig-charme. Nårh, ja, okay, det er jo derfor... Ahaaaaa..
0
#10: De er sure, sagde ræven om rønnebærrene, for den kunne ikke nå dem.
0
#8 Wall of text - didnt read.

Anyway syntes det er nogle ok numre han laver, og han synger også ganske godt. Det er dog hverken banebrydende eller decideret genialt, men med de danske standarder er det sgu ret godt gået.
0
#10: Du mener simpelthen, at PelleV er ramt af kognitiv dissonans. Interessant teori. Jeg har nu min tvivl.
0
Ovenstående var selvfølgelig til #11

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Graham, Lukas: Lukas Graham
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Graham, Lukas: Lukas Graham (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Graham, Lukas: Lukas Graham Intl. Version
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce
Annonce