Kirstine Stubbe Teglbjærg, MC Jabber og Dodebum m.fl.: Blackout, Dansehallerne, København

Kirstine Stubbe Teglbjærg, MC Jabber og Dodebum m.fl., Blackout, Dansehallerne, København

Kirstine Stubbe Teglbjærg, MC Jabber og Dodebum m.fl.: Blackout, Dansehallerne, København

Anmeldt af Trine Jørck | GAFFA

Lørdag aften var GAFFA inviteret til premiere. Dansekompagniet Mute Comp. Physical Theatre fremviste deres tredje og dermed afsluttende forestilling i en trilogi om de tre kriminelle økonomier: Sex, våben og narko. Denne lørdag var der sat fokus på narkotika og eskapisme. Publikum blev inviteret med på et psykedelisk trip gennem et på én gang grimt, mørkt, dystert og smukt medrivende univers. Den på forhånd formulerede målsætning fra Mute Comps side var at skabe stærke stemningsbilleder:

"Vi ved, at stoffer er dårlige. Vi ved, at hele industrien er slem. Men den her forestilling handler ikke kun om at fortælle, at det er forkert at tage stoffer. Det handler om at give en sanselig oplevelse, som rører publikum. Det, vi forsøger at gøre, er at skabe stærke billeder til eftertanke", har musiker Henrik Sundh alias Dodebum udtalt.

Velkommen til dommedag

En gruppe forventningsfulde inviterede træder ind i et sort rum. Et gulligt røget lys omslynger dem og lader deres tanker vandre mod offentlige toiletter, hvor det gullige lys afholder junkier fra at skyde heroin op i deres vener. Lyset på scenen ændrer karakter. Scenetæppet trækkes til side, og hvide lyskegler samles i et symbol på scenegulvet. Der hersker en art dommedagsstemning. Stemningen understreges ved en indtrængende messende mørk britisk stemme, som sender ordstrømme om "The last supper" ud i rummet. Der er indbudt til den sidste nadver, det sidste måltid, før lyset slukkes for altid.

Fra dommedag sendes vi gennem gåsehudsfremkaldende bevægende og dundrende smertefulde stemningsbilleder. Billederne skabes af tre musikere, fire dansere og en lysmand. Der er ikke noget decideret handlingsforløb, men man kan sige, at vi følger junkier på deres rejse gennem emotionelle sindstilstande fra rastløshed til ro, ekstase, ekstrem desperation, frustration, trip, fysisk nedbrydelse og ubehag. De portrætterede følelser og stemninger er almenmenneskelige, men i "Blackout" føres det ud i ekstremerne.

Rækken af stemningstableauerne, som udgør forestillingen, er surrealistiske og åbner et bredt mulighedsfelt af fortolkninger. Hvad betyder det eksempelvis, når en tyk mand kun iført underbukser og guldmaske løber rundt om sig selv, når en flok mennesker spiller kroket med colaflasker, eller når en stor flok unge mennesker ligger på gulvet med et klæde over hovedet og får hældt vand ud over sig? Det er forestillingens præmis, at man skal lade sig forføre af stemningsbillederne og ikke forvente at få meningen servet på et sølvfad.

Forestillingen lukker sig om sig selv. Lyskeglerne samles i det samme symbol som i begyndelsen, dommedag er nået, og forestillingen er slut.

Kunstarter blandes i dynamisk flow

"Blackout" er nyskabende i sin form, hvor teater, musik, dans og performancekunst sidestilles. Kunstformerne blander sig på mest elegant vis. Musikerne spiller skuespil og danser. Danserne spiller musik og skuespil. Bevægelse, lyd og lys fletter sig ud og ind i mellem hinanden i et dynamisk flow, og de forskellige kunstarter skiftevis står i fokus, arbejder sammen og trækker sig i baggrunden for igen at træde frem.

Dodebums dundrende elektroniske beats underbygges af blinkende lys. Fra det ene øjeblik til det andet føres modtageren ind på diskotekets vanvidsscene, hvor de dansende befinder sig i et farligt spil mellem total ekstase og afgrundens destruktivitet. Støjrock og hjerteskærende hvæs af en bue over en elektrisk guitar kombineret med rystende panikangstangrebne dansere borer sig ind i publikumshjerter og blide æteriske toner fra Kirstine Stubbe Tegelbjærg smukke vokal, og spilledåser luller modtageren ind i et indbildsk fredfyldt drømmeland.

Helt ekstraordinært smukt fremstår sangen "Heartbeat", som synges af Kirstine Stubbe Tegelbjærg. Som et af aftenens højdepunkter mødes det smukke og grimme og illustrerer livets kontrastfulde format. Kontrasterne mellem det smukke/grimme, lyse/mørke, glade/sørgelige, liv/død er kendetegnende for hele forestillingen.

Vellykket forestilling på dets egne præmisser


"Blackout" lever til fulde op til den på forhånd givne målsætning. Med top-professionalisme på hele linjen har Mute Comp Physical Theatre fået skruet en forestilling sammen, som skaber stærke stemningsbilleder og stof til eftertanke hos publikum. Med "Blackout" river de medvirkende publikum rundt i alle afkroge af følelsesregistret. De tegner et nuanceret billede af de fysiske og emotionelle tilstande, som mennesket driver sig selv igennem. De portrætterer skønhed og galskab og den almenmenneskelige trang til eskapisme.

Vigtigt er det dog at pointere, at forestillingen må opleves på baggrund af det tilhørende skriftlige materiale, som er blevet forfattet af Mute Comp. Hvis ikke man på forhånd er blevet sat ind i forestillingens tematikker og målsætning, når man aldrig de dybder, som forestillingen rummer. I bedste fald lader man sig underholde af dygtige performere og interessante lydbilleder. I værste fald bliver man skuffet og forvirret, fordi man leder efter en mening, som ikke er der. De messende ordstrømme fra MC Jabber er stemningskabende, men giver ikke nogen konkret mening, på samme måde som tableauerne i sig selv er surrealistiske og skøre. Men accepterer man præmissen for forestillingen får man en fantastisk, nyskabende, udfordrende og sanselig oplevelse, som man absolut ikke må være foruden.

Oplev Blackout 14.-28. april. Mandag-lørdag kl. 19.30. Onsdage 12.00 og 19.30.
Dansehallerne, Pasteursvej 20, 1799 København V.

Læs mere om forestillingen her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA