Anmeldelse / Live / Fredag d. 04-05-2012 kl. 23:26

The Eclectic Moniker
Spot Festival, Blackbox, Aarhus,
fredag d. 4. maj 2012

Anmeldt af Mikkel Drejer Bertelsen
Foto: Martin Dam Kristensen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

The Eclectic Moniker har fundet form(l)en

Spot Festivals Black Box-scene var proppet med feststemte mennesker, da de syv medlemmer fra The Eclectic Moniker gik på. Med bandets status som et af de allerede ret etablerede navne på årets Spot Festival, vidste publikum, hvad de gik ind til, og den eklektiske septet skuffede ikke. Med to fingre pegende ud mod publikum gik forsanger Frederik Vedersø i gang med at tænde de tilstedeværende med et kraftigt mandekor i nummeret "Typewriter".

Caribisk formel

The Eclectic Moniker har allerede fastslået med deres hitsingle "Easter Island", at de er i stand til at skrive dansable numre, der leder tankerne hen på både Vampire Weekends Cape Cod-temaer og Paul Simons tur til Graceland, og det lader til, at de på deres debutalbum, der udkommer den 14. maj, ikke viger fra en formel der bygger på en legende guitar, der starter i et lyst toneleje og danser sig ned ad gribebrættet. Tilsat en klassisk calypsorytme og en sjælfuld vokal, så har man kernen i The Eclectic Monikers stil. Det blev i særdeleshed vist i gruppens mest kendte, og koncertens tredje, nummer "Easter Island". 

Også i det fjerde nummer "Balloons" var en legende guitar og mere calypso med til at forøge stemningen og Black Box' temperatur. Men i dette nummer blev formlen komplementeret med store synthesizerflader, der gav den solbeskinnede musik et melankolsk islæt, men samtidig satte hele bandet alle kræfter ind på at få publikum til at feste, og det lykkedes i den grad. Også i det femte nummer, "Two Officers", blev der gjort brug af den nu velkendte legende guitar, men denne gang var trommerne langt tungere, og nummeret sluttede i et væld af støjende guitarer.

Uvant selvsikkerhed 

Måske skyldes det gruppens hidtidige succes og måske skyldes det, at deres musiks udenlandske præg har smittet af: hvorom alting er, har bandet en selvsikkerhed, man ikke finder hos særlig mange så nye bands, og det forplanter sig i publikum, der igen ryger i hænderne og fødderne på bandet, der trods en stor og indviklet instrumentering formår at spille utrolig tight. En gang imellem tager instrumenteringen dog overhånd, når man fornemmer, at for mange af bandets effektfulde virkemidler er proppet ind i et enkelt nummer, som det var tilfældet på det syvende nummer "Polaroids"

Men alt var godt, og publikum var ellevilde, da niende og sidste nummer "Billboards" røg ud over scenekanten og sendte publikum direkte til Caribien med et afsluttende selvsikkert råb fra Frederik Vedersø: "ECLECTIC MONIKER!"

En forrygende koncert med et band, der ved, hvad der virker og eksekverer uden anmærkninger og med en forfriskende selvsikkerhed.